Kategorier
Stikspil

Bismarck – regler, spilformer og strategi til kortspillet for tre

Bismarck er et taktisk stikspil for præcis tre spillere, hvor målet skifter fra giv til giv. Nogle gange skal du vinde så mange stik som muligt, andre gange handler det om at undgå stik helt. En af spillerne – forhånden – vælger selv spilformen for hver giv, og netop det valg giver spillet dets strategiske dybde. Et stik er den lille bunke kort, hvor alle tre spillere har lagt ét kort hver, og den der har lagt det højeste kort “vinder” stikket.

Bismarck hører til whist-familien og minder om andre kvotwhist-spil, hvor hver spiller har et fast antal stik, man skal ramme. Spillet kræver hukommelse og overblik og passer derfor bedst til spillere, der allerede kender et par enklere kortspil.

Hurtigt overblik

  • Spiltype: Stikspil i whist-familien (kvotwhist)
  • Spillere: Præcis 3
  • Sværhedsgrad: Øvet – kræver erfaring med stikspil
  • Spilletid: Ca. 45–60 minutter for et helt spil
  • Kort: Almindeligt spil med 52 kort, uden joker
  • Antal giver: 12 (moderne) eller 9 (klassisk)
  • Spilformer: Spader, Trumf, Sang og Pas
  • Mål: Flest point efter alle giver
  • Oprindelse: Sverige, beskrevet fra 1944

Oprindelse og historie

Bismarck er et svensk kortspil. De tidligst kendte regler er beskrevet i 1944 i bogen På tumanhand med Bomans flickor af forfatteren “Kortman” (pseudonym for Thomas Bennett). Den klassiske version, som de fleste nyere regelsæt bygger på, blev udgivet i Einar Werner og Tore Sandgrens opslagsbog Kortoxen (Forum, Stockholm, 1949). Reglerne er siden grundigt kortlagt af kortspilsforskeren Sten Helmfrid og dokumenteret på Pagat.

Navnets oprindelse er usikker. Det forbindes oftest med det tyske slagskib Bismarck, der blev sænket i 1941 – altså nogenlunde samtidig med spillets fremkomst. Trods det udbredte indtryk er der ingen dokumentation for, at spillet er opkaldt efter den tyske rigskansler Otto von Bismarck. Spillet er i familie med whist og med det polske spil Mizerka.

Whist opstod i England i 1700-tallet og var Europas fornemste kortspil, indtil bridge overtog pladsen i begyndelsen af 1900-tallet. Fra England spredte whist sig til Skandinavien, hvor der opstod en række lokale varianter – Bismarck er en af dem. Vil du læse mere om selve grundspillet, kan du starte med en guide til whist eller til 3-mands whist.

Udstyr og forberedelse

Hvad skal du bruge?

  • Et almindeligt spil med 52 kort (uden joker)
  • Præcis 3 spillere
  • Papir og blyant til pointregnskab
  • Et bord med god plads

Kortenes rang

Kortene rangerer inden for hver kulør fra højest til lavest. Es er altså det højeste kort, og 2 er det laveste:

RangKort
HøjestEs (A)
 Konge (K)
 Dame (D)
 Knægt (Kn)
 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3
Lavest2

Kulørerne har ingen indbyrdes rang i sig selv. Spar er for eksempel ikke finere end hjerter – medmindre en bestemt kulør er gjort til trumf i den aktuelle giv.

Sådan deles kortene

  • Giveren blander, og spilleren til højre for giveren tager af.
  • Giveren vender de 4 øverste kort åbent op på bordet.
  • Spilleren til venstre for giveren er forhånden. Forhånden ser de fire åbne kort og vælger spilformen for giveren (se næste afsnit).
  • Resten af bunken deles ud med bagsiden opad, ét kort ad gangen med uret, så hver spiller har 16 kort på hånden.
  • Forhånden tager derefter de 4 åbne kort op (har nu 20 kort) og lægger 4 valgfrie kort fra med bagsiden opad. De fire fralagte kort er hemmelige og udgår af giveren.

Regnestykket går op: 4 åbne kort + 16 kort til hver af de tre spillere = 52 kort. Forhånden ender med 16 kort som alle andre, men har haft 20 at vælge imellem – en klar fordel, der modsvares af forhåndens højere kvote (se pointafsnittet).

De fire spilformer

Det, der gør Bismarck særligt, er de skiftende mål. Forhånden vælger for hver giv én af fire spilformer ud fra de kort, vedkommende har set. En af spilformerne bruger en trumf – en kulør, der midlertidigt slår alle andre kulører. Er du i tvivl om begrebet, forklarer vi det nærmere i artiklen om hvad trumf er i kortspil.

Spilformer og kvoter

SpilformTrumfMålForhåndens kvoteØvriges kvote
SpaderSpar er trumfFlest stik8 stik4 stik hver
TrumfForhånden vælger farveFlest stik8 stik4 stik hver
SangIngen trumfFlest stik8 stik4 stik hver
PasIngen trumfFærrest stikMaks. 4 stikMaks. 6 stik hver
  • Spader: Spar er trumf, og man skal vinde flest mulige stik.
  • Trumf (valgfri): Forhånden udnævner en kulør efter eget valg til trumf. Igen gælder det om at vinde flest stik. I den klassiske version bestemmes trumffarven i stedet af det første af de fire åbne kort.
  • Sang: Ingen trumf (ordet kommer af fransk “sans atout”, uden trumf). Man skal vinde flest mulige stik.
  • Pas: Ingen trumf, men målet er det modsatte – du skal vinde så få stik som muligt.

Hver spiller skal være forhånd fire gange og bruge hver af de fire spilformer præcis én gang. Et helt spil består derfor af 12 giver. I den klassiske udgave fra 1949 spilles kun tre spilformer (trumf, sang og noll/pas) i fast rækkefølge, hvilket giver 9 giver i alt.

Spillets gang

Forhånden spiller altid ud til første stik ved at lægge ét kort åbent på bordet. Herefter spiller de to andre et kort hver, med uret.

  • Bekend kulør: Man skal spille samme kulør som det først udspillede kort, hvis man kan (det kaldes at bekende kulør).
  • Renonce: Har man ingen kort i den udspillede kulør, må man spille et hvilket som helst kort – herunder trumf.
  • Der er ingen pligt til at stikke over eller til at spille trumf, så længe du bekender kulør.

Hvem vinder stikket?

  • Uden trumf (Sang og Pas): det højeste kort i den udspillede kulør vinder.
  • Med trumf (Spader og Trumf): er der spillet trumf, vinder det højeste trumfkort. Ellers vinder det højeste kort i den udspillede kulør.

Eksempel uden trumf: forhånden spiller ♠K, spiller 2 lægger ♠7, og spiller 3 lægger ♠A. Spiller 3 vinder stikket, fordi es er højest i spar.

Eksempel med hjerter som trumf: forhånden spiller ♠K, spiller 2 lægger ♠A, og spiller 3 er renonce i spar og lægger ♥2. Spiller 3 vinder, fordi selv det laveste trumfkort slår alle kort i en anden kulør.

Den, der vinder et stik, lægger kortene foran sig og spiller ud til næste stik. Sådan fortsætter det, indtil alle 16 kort er spillet.

Point og kvoter

Kvoter

Hver spiller har en kvote: det antal stik, man “forventes” at tage. Kvoterne er sat, så de tre spilleres resultater altid giver nul tilsammen i hver giv – det gør det let at opdage regnefejl.

  • I Spader, Trumf og Sang: forhånden har kvote 8, og de to andre har 4 hver (8 + 4 + 4 = 16 stik).
  • I Pas: forhånden har kvote 4, og de to andre har 6 hver (4 + 6 + 6 = 16 stik).

Pointberegning

I de tre former, hvor man jager stik (Spader, Trumf, Sang):

  • +1 point for hvert stik over kvoten
  • -1 point for hvert stik under kvoten
  • 0 point hvis du rammer kvoten præcist

Eksempel: forhånden tager 10 stik (10 − 8 = +2), spiller 2 tager 3 stik (3 − 4 = −1), og spiller 3 tager 3 stik (3 − 4 = −1). Summen er nul.

I Pas er pointene vendt om, fordi målet er at undgå stik:

  • +1 point for hvert stik under kvoten
  • -1 point for hvert stik over kvoten

Eksempel: forhånden tager 2 stik (kvote 4 → +2), spiller 2 tager 8 stik (kvote 6 → −2), og spiller 3 tager 6 stik (kvote 6 → 0). Summen er igen nul.

Vinderen

Efter alle giver lægges pointene sammen. Spilleren med flest point vinder. Fordi forhåndsrollen roterer, og alle prøver hver spilform lige mange gange, får alle de samme muligheder i løbet af et spil.

Strategi og taktiske tips

  • Udnyt forhåndens valg — Du ser fire ekstra kort, før du vælger spilform. Vælg den form, din hånd er stærkest til, og smid de kort fra, der passer dårligst: de laveste kort i stik-formerne, de højeste i Pas.
  • Hold styr på de høje kort — Når alle esser i en kulør er spillet, er kongen nu det højeste. God hukommelse er ofte forskellen på plus og minus.
  • Vær offensiv i stik-formerne — I Spader, Trumf og Sang skal du typisk tage stikkene tidligt med dine høje kort, før modstanderne slipper af med deres.
  • Gem trumfen — Spild ikke trumf på små, ligegyldige stik. Brug den til at stikke modstandernes høje kort eller til at vinde afgørende stik.
  • Skil dig af med høje kort i Pas — I Pas er det omvendt: spil høje kort tidligt, gerne når andre også lægger højt, så du ikke bliver tvunget til at tage stik senere.
  • Tæl dine stik — Ved du, hvor mange stik du mangler i forhold til kvoten, kan du planlægge de sidste stik præcist.
  • Bloker modstanderne — Er en modspiller tæt på at ramme sin kvote, kan det betale sig aktivt at forhindre det.

Varianter

Klassisk Bismarck (9 giver)

Den oprindelige version fra Kortoxen (1949) spiller kun tre spilformer i fast rækkefølge uden valgfrihed: først trumf (det første åbne kort bestemmer trumffarven), derefter sang (uden trumf, vind stik) og til sidst noll (uden trumf, undgå stik). Hver spiller er forhånd én gang i hver omgang, så der spilles 9 giver i alt.

Short Bismarck (43 kort)

En kortere udgave udviklet af Francis Dobbs bruger kun 43 kort (de laveste kort fjernes). Hver spiller får 13 kort, og giveren får 4 ekstra at vælge imellem. Spilformerne og pointprincippet svarer til den fulde version, men hver giv går hurtigere.

Valgfri trumf kontra fast trumf

Nogle spiller “Trumf”, hvor forhånden frit vælger trumffarven, mens andre bruger den klassiske regel, hvor det første af de fire åbne kort bestemmer farven. Aftal, hvilken variant I bruger, før spillet går i gang. Vil du prøve et andet sammensat stikspil bagefter, er det tyske Skat et oplagt næste skridt, og du finder flere spil til tre personer under kortspil for 3 spillere.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor mange spillere skal man være for at spille Bismarck?

Bismarck er skrevet til præcis tre spillere. Antallet er en del af spillets balance, fordi både kortfordelingen (16 kort hver plus 4 åbne) og kvoterne er regnet ud fra tre deltagere.

Hvorfor hedder kortspillet Bismarck?

Det ved man ikke med sikkerhed. Spillet er svensk og beskrevet fra 1944, og navnet forbindes oftest med det tyske slagskib Bismarck, der blev sænket i 1941. Der er ingen dokumentation for, at det skulle være opkaldt efter rigskansleren Otto von Bismarck.

Hvad vil det sige at være forhånd?

Forhånden er spilleren til venstre for giveren. Forhånden vælger spilformen for giveren, tager de fire åbne kort op og lægger fire kort fra. Til gengæld har forhånden en højere kvote – typisk 8 stik mod modstandernes 4.

Hvor mange giver består et spil Bismarck af?

I den almindelige moderne version spilles 12 giver, så hver spiller er forhånd fire gange og bruger hver af de fire spilformer én gang. I den klassiske udgave fra 1949 spilles kun 9 giver med tre spilformer.

Skal man altid bekende kulør i Bismarck?

Ja. Du skal spille samme kulør som det udspillede kort, hvis du har det. Kun hvis du er renonce (ingen kort i kuløren), må du spille trumf eller et andet kort. Der er ingen pligt til at stikke over.

Skrevet af Christopher Hammer

Ansvarlig redaktør · LinkedIn

Senest opdateret: 30. oktober 2026