Olsen er et af Danmarks mest udbredte familiekortspil – et hurtigt aflægningsspil, hvor det gælder om at komme af med alle sine kort før de andre. Reglerne er enkle nok til, at børn hurtigt er med, men spillet har et par drilske kneb, der også gør det sjovt for voksne.
Spillet er i familie med det tyske Mau-Mau og det amerikanske UNO, men har sin helt egen danske finesse: Du skal huske at sige “Olsen”, når du er ved at være færdig. Her får du reglerne fra bunden, forklaret trin for trin, sammen med de specialkort, strategier og husregler, du oftest støder på.
Hurtigt overblik
| Antal spillere | 3–6 (kan være flere) |
|---|---|
| Spilletid | 10–20 minutter pr. runde |
| Kort | Almindeligt sæt på 52 kort (evt. med jokere) |
| Kort pr. spiller | 7 |
| Type | Aflægningsspil (familiespil) |
| Sværhedsgrad | Let – velegnet til begyndere og børn |
| Mål | Kom først af med alle dine kort |
Formålet med spillet
Målet i Olsen er lige til: Du skal være den første, der bliver af med alle kortene på hånden.
Det gør du ved på skift at lægge ét kort oven på bunken i midten. Du må kun lægge et kort, der passer til det øverste kort – enten i kulør eller i værdi. Kulør er kortets type: spar, hjerter, ruder eller klør. Værdien er tallet eller billedkortet (for eksempel en 7’er eller en konge). Undervejs kan særlige kort tvinge modstanderne til at trække ekstra kort eller ændre, hvilken kulør der spilles videre med.
Fordi spillet er nemt at lære og går hurtigt, egner det sig både til stille familiehygge og til fester, hvor alle aldre kan være med.
Kort og opsætning
Til Olsen bruger du et almindeligt sæt spillekort med 52 kort. Nogle spiller med de to jokere som ekstra specialkort, andre lægger dem fra – aftal det, før I begynder. Er du i tvivl om, hvad bunken indeholder, kan du læse mere om, hvor mange kort der er i et spil.
Spillet fungerer bedst med tre til seks spillere og tager typisk 10-20 minutter pr. runde. Sådan stiller I op:
- En spiller blander kortene og deler syv kort ud til hver.
- De resterende kort lægges i en trækbunke midt på bordet med billedsiden nedad.
- Det øverste kort i trækbunken vendes om og lægges ved siden af. Det er startkortet.
- Spilleren til venstre for kortgiveren begynder, og turen går som regel med uret.
Sådan spiller du en tur
Når det er din tur, lægger du ét kort oven på det øverste kort i den åbne bunke. Kortet skal matche på én af to måder:
- Samme kulør — for eksempel et spar-kort oven på et andet spar-kort.
- Samme værdi — for eksempel en 7’er oven på en 7’er, uanset kulør.
Ligger der for eksempel spar 10, kan du altså lægge et hvilket som helst spar-kort eller en hvilken som helst 10’er.
Kan du ikke lægge et kort, der passer, skal du trække ét kort fra trækbunken. Passer det trukne kort, må du lægge det med det samme – ellers går turen videre til næste spiller. Bliver trækbunken tom, blander man de brugte kort (på nær det øverste) og danner en ny bunke.
Specialkortene i Olsen
Det er specialkortene, der giver Olsen sit tempo og sin drilske charme. I standardudgaven er de to vigtigste:
- 8’eren – skiftekort. En 8’er må lægges oven på et hvilket som helst kort. Når du lægger den, bestemmer du selv, hvilken kulør der skal spilles videre med. Lægger du for eksempel hjerter 8 oven på et spar-kort, kan du sige, at der nu spilles klør.
- 2’eren – træk to. Lægger du en 2’er, skal den næste spiller trække to kort og springes over. Har den næste spiller selv en 2’er, kan vedkommende i mange varianter lægge den og sende straffen videre, så den tredje spiller skal trække fire kort.
Mange spiller også med ekstra specialkort som husregler – for eksempel at et es springer næste spiller over, eller at en joker får modspillerne til at trække et kort. Fordi reglerne varierer fra hjem til hjem, bør I altid aftale, hvilke specialkort der er med, inden I går i gang.
Olsens specialkort
| Kort | Navn | Effekt |
|---|---|---|
| 8’er | Skiftekort | Må lægges på et hvilket som helst kort. Du vælger selv, hvilken kulør der spilles videre med. |
| 2’er | Træk to | Næste spiller trækker to kort og mister turen. Straffen kan ofte sendes videre med en ny 2’er. |
| Es (variant) | Spring over | I nogle husregler springes den næste spiller over. |
| Joker (variant) | Træk ekstra | Hvis I spiller med jokere, trækker modspillerne typisk et ekstra kort. |
Reglen om at sige “Olsen”
Den mest karakteristiske regel i spillet er også den, spillet har navn efter.
Når du lægger dit næstsidste kort – så du kun har ét kort tilbage på hånden – skal du sige “Olsen” højt. Det er en advarsel til de andre om, at du er ved at være færdig.
Glemmer du at sige “Olsen”, må du ikke lægge dit sidste kort i næste tur. I stedet skal du trække et kort fra bunken som straf. De andre holder derfor skarpt øje – det hører med til sjoven at fange nogen, der glemmer det. Den første, der kommer af med alle sine kort og huskede at sige “Olsen”, har vundet runden.
Strategi og gode vaner
Olsen er først og fremmest et heldspil, men et par gode vaner kan tippe balancen i din retning:
- Gem dine specialkort — 8’ere og 2’ere er værdifulde. Gem dem, til de virkelig gør en forskel, for eksempel til at spærre en modstander, der er tæt på at vinde.
- Hold øje med de andres kort — læg mærke til, hvor mange kort modstanderne har tilbage, og brug et strafkort til at forsinke den, der nærmer sig sejren.
- Vælg kulør med omtanke — når du spiller en 8’er, så skift til den kulør, du selv har flest af, så du lettere kommer af med dine kort bagefter.
- Husk at sige “Olsen” — den vigtigste regel er også den, der oftest koster kort. Hold tungen lige i munden, når du nærmer dig dit sidste kort.
Olsens slægtninge – fra Mau-Mau til UNO
Olsen tilhører en stor international familie af aflægningsspil, der alle bygger på samme grundidé: match kort efter kulør eller værdi, og kom af med hånden først. Det internationale forbillede kaldes Crazy Eights, og spillet optræder under mange navne – som Mau-Mau i Tyskland, Pesten i Holland og i en moderne, kommerciel udgave som UNO med sine egne farvede kort.
I Danmark har vi vores egen nære slægtning i Pesten, der minder meget om Olsen, men bruger lidt andre specialkort. Ifølge opslagsværket Olsen på lex.dk (Den Store Danske) findes spillet i flere varianter, hvor kort med bestemte talværdier udløser forskellige drejninger i spillet. Netop derfor er husregler en fast del af Olsen.
Husregler og typiske misforståelser
Fordi Olsen spilles i så mange hjem, er der sjældent to borde, der spiller helt ens. Disse punkter er værd at afklare, inden I starter:
- Må en 8’er lægges når som helst? I de fleste varianter ja – også selvom du sagtens kunne lægge et andet kort. Nogle husregler tillader kun skiftekortet, når du ikke kan lægge andet.
- Kan 2’ere stables? I mange versioner kan straffen sendes videre med en ny 2’er, så den samlede træk-bunke vokser. Andre spiller uden stabling, så den næste altid trækker præcis to.
- Hvad sker der, hvis man glemmer “Olsen”? Standardstraffen er at trække et kort, men nogle bruger to eller tre. Aftal det på forhånd.
- Spiller I med eller uden jokere? Det ændrer både antal kort og tempo.
Netop fordi reglerne er så fleksible, er Olsen et oplagt valg blandt kortspil for børn og øvrige familiespil, hvor I selv kan skrue op og ned for udfordringen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange kan spille Olsen?
Olsen er bedst med tre til seks spillere, men flere kan være med. Hver spiller får syv kort ved start.
Hvad gør en 8’er i Olsen?
En 8’er er et skiftekort. Den må lægges oven på et hvilket som helst kort, og den, der lægger den, vælger selv, hvilken kulør der skal spilles videre med.
Hvad gør en 2’er i Olsen?
En 2’er er et strafkort. Den næste spiller skal trække to kort og springes over. I mange varianter kan straffen sendes videre, hvis den næste spiller selv har en 2’er.
Hvornår skal man sige “Olsen”?
Man siger “Olsen”, når man lægger sit næstsidste kort, så man kun har ét kort tilbage. Glemmer man det, må man ikke lægge sit sidste kort i næste tur, men skal trække et kort som straf.
Hvem vinder i Olsen?
Den første spiller, der kommer af med alle sine kort – og huskede at sige “Olsen” undervejs – har vundet runden.