Spar (Spades) – regler, budgivning og strategi til kortspillet

Spar – på engelsk Spades – er et amerikansk budspil for fire spillere, der spiller sammen to og to. Det særlige ved spillet er, at spar altid er trumf, uanset hvad der ellers bliver spillet. Netop derfor har spillet fået sit navn.

Kernen i spillet er budgivningen: før hver runde melder du og din makker, hvor mange stik I tror, I kan tage. Rammer I jeres bud, får I point. Rammer I ved siden af, koster det. I denne guide får du reglerne fra bunden – inklusive de præcise point for nul-bud og poser, som ofte volmer nye spillere besvær.

Hvad er Spar?

Spar er et stikspil, altså et spil, hvor kortene spilles i runder kaldet stik. I hvert stik lægger alle fire spillere ét kort, og det højeste kort vinder stikket og de fire kort, der ligger i det.

Spillet spilles af fire personer i to faste makkerpar, der sidder over for hinanden. De to makkeres bud lægges sammen, så I arbejder mod ét fælles mål i stedet for hver for sig.

Det, der adskiller Spar fra andre stikspil som Whist og bridge, er, at spar altid er trumffarven. Der skal ikke meldes om trumf – spar slår altid de tre andre kulører. Et enkelt spar-kort vinder derfor et stik, hvor de andre har spillet hjerter, ruder eller klør. Er du i tvivl om, hvad begrebet dækker, kan du læse mere om hvad trumf betyder i kortspil.

Vigtigt: i Spar er der ingen strafkort. Det handler udelukkende om at ramme sit bud – ikke om at undgå bestemte kort som spar dame eller ruder knægt. Det hører til et andet spil, nemlig Hjerterfri (Hearts), som ofte forveksles med Spar, fordi begge bruger spar i navnet eller reglerne.

Kortenes rangorden

Inden for hver kulør rangerer kortene fra højest til lavest sådan:

Es, konge, dame, knægt, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2.

Esset er det højeste kort, og 2’eren det laveste. Det gælder alle fire kulører.

Fordi spar er trumf, slår ethvert spar-kort dog et kort fra en anden kulør. Spar es er spillets absolut stærkeste kort, og selv en spar 2 slår en hjerter es, så længe hjerter ikke er den førte kulør i stikket. Trumf trumfer med andre ord altid rang: en lav trumf vinder over et højt kort i en almindelig farve.

Det skal du bruge, og sådan sætter I spillet op

Til Spar bruger I et almindeligt sæt spillekort på 52 kort. Jokerne tages fra i den klassiske udgave. Spillet egner sig godt som fast makkerspil og er et oplagt valg blandt kortspil for 4 spillere.

Bland kortene grundigt, og del alle 52 kort ud – ét ad gangen med uret – så hver af de fire spillere har 13 kort på hånden. I sidder som to makkerpar over for hinanden, så din makker sidder lige over for dig, og de to modstandere sidder på hver side af dig.

Spillet strækker sig over flere runder, og en komplet omgang tager typisk en halv til hel time, alt efter jeres pointgrænse.

Budgivningen

Når kortene er delt ud, kigger hver spiller på sin hånd og vurderer, hvor mange stik han eller hun kan tage. Det er budgivningens fase, og den er helt afgørende for resultatet.

Spilleren til venstre for kortgiveren byder først, og derefter går det med uret. Hver spiller melder et tal fra 0 til 13 – for eksempel “tre” – som er antallet af stik, vedkommende forventer at tage. Man må ikke passe, og man behøver ikke byde højere end den forrige spiller. Der er kun én budrunde.

De to makkeres bud lægges sammen til holdets kontrakt. Byder du 3, og din makker byder 4, skal jeres hold tilsammen tage mindst 7 stik i runden for at ramme buddet.

Nul-bud og blindt nul-bud

Et særligt bud er nul-buddet (på engelsk “nil”). Her melder en spiller, at han slet ikke vil tage nogen stik i runden. Lykkes det at gå hele runden uden at tage et eneste stik, giver det en bonus på 100 point til holdet. Tager spilleren bare ét stik, bliver buddet i stedet til et tab på 100 point. Din makker byder stadig sit eget tal og forsøger at nå det uafhængigt af dit nul-bud.

En endnu mere dristig variant er det blinde nul-bud, hvor spilleren melder nul, inden han overhovedet har set sine kort. Det giver typisk 200 point, hvis det lykkes, og minus 200, hvis det mislykkes. Blindt nul-bud tillades ofte kun, når holdet er bagud med mindst 100 point, og spilleren må som regel bytte to kort med sin makker, før spillet går i gang.

Sådan spiller I et stik

Spilleren til venstre for kortgiveren spiller det første kort ud. Derefter går turen med uret.

Man skal bekende kulør. Det vil sige, at man skal lægge et kort i samme kulør som det, der blev spillet ud, hvis man har et. Har man ikke det, må man spille et hvilket som helst andet kort – herunder et spar (trumf) for at forsøge at vinde stikket.

Stikket vindes af det højeste kort i den førte kulør – medmindre nogen har spillet spar. I så fald vinder det højeste spar-kort. Vinderen af stikket samler de fire kort og spiller ud til næste stik.

At bryde spar

Der gælder en vigtig regel om, hvornår spar må spilles ud: man må ikke spille spar ud som det første kort i et stik, før spar er “brudt”.

Spar brydes, første gang en spiller lægger et spar-kort, fordi vedkommende ikke kan følge den førte kulør. Først derefter må man begynde et stik med et spar-kort. Den eneste undtagelse er, hvis en spiller kun har spar tilbage på hånden – så må vedkommende naturligvis spille dem ud.

Pointtælling

Efter hver runde gøres pointene op ud fra, om hvert hold ramte sit samlede bud.

Rammer holdet sit bud – altså tager mindst så mange stik, som de meldte – får de 10 point per meldt stik. Bød holdet 7 og tog 7 stik, giver det 70 point.

Ekstra stik ud over buddet kaldes “poser” (på engelsk “bags”) og giver kun 1 point hver. Man skal passe på ikke at tage for mange ekstra stik: når et hold samler 10 poser op gennem flere runder, trækkes der 100 point fra, og tælleren fortsætter derfra, så de næste 10 poser koster 100 point mere.

Rammer holdet ikke sit bud – tager for få stik – mister de 10 point per meldt stik. Bød de 7 og tog kun 6, giver det minus 70 point. Her varierer husreglerne: nogle udgaver, blandt andet Bicycles officielle regelsæt, giver i stedet blot 0 point for et forfejlet bud frem for minuspoint.

Man spiller typisk, til ét hold når en aftalt pointgrænse, oftest 500 point. I korte spil bruges 200 eller 250 point som mål. Det hold, der først når grænsen, vinder.

Strategi og tips

Spar belønner både god dømmekraft i budgivningen og skarpt spil ved bordet.

• Byd realistisk — tæl dine sikre stik: esser, konger og høje spar. Byder du for højt, er det svært at nå i mål. Byder du for lavt, risikerer du mange poser og dermed strafpoint på sigt.
• Hold styr på trumferne — læg mærke til, hvor mange spar der er spillet. Ved du, at de høje spar er ude, kan du regne ud, hvornår dine egne spar er sikre stik.
• Samarbejd med din makker — selvom I ikke må vise hinanden jeres kort, kan I gennem jeres spil signalere styrke og svaghed og sammen styre mod jeres fælles kontrakt.
• Vær varsom med nul-bud — et nul-bud kan give mange point, men er svært at gennemføre. Meld det kun, hvis din hånd er meget lav og uden høje spar.
• Undgå at oversamle poser — tag kun de ekstra stik, du ikke kan slippe for. En pose i tide er bedre end en strafreduktion på 100 point senere.

Varianter og antal spillere

Makkerspillet for fire er langt den mest udbredte form, men der findes flere varianter:

• Solo-Spar for tre — alle spiller for sig selv, og hele bunken deles ikke nødvendigvis ud; en enkelt bunke kan lægges til side.
• Spar for seks — spilles med to sammenlagte spil (104 kort) i tre makkerpar.
• Blind nul og dobbelt nul — tilføjer ekstra gevinst- og tabsmuligheder for erfarne spillere.

Fordi husreglerne er så forskellige fra bord til bord, er det klogt at aftale point for nul-bud, poser og forfejlede bud, før I begynder.

Spar sammenlignet med andre stikspil

Spar tilhører whist-familien og minder om flere klassiske budspil. Kan du lide Spar, vil du formentlig også kunne lide beslægtede stikspil som euchre, det tyske Skat og den mere formelle bridge, der alle bygger på budgivning eller trumf. Forskellen er især, at Spar har en fast trumffarve og enklere regler, hvilket gør det hurtigere at lære end bridge.

Historien om Spar

Spar er et forholdsvis ungt spil sammenlignet med mange klassiske kortspil. Det opstod i USA i 1930’erne og er en del af whist-familien, nært beslægtet med både bridge og euchre.

Ifølge kortspilssiden Pagat blev spillet udviklet som en enklere udgave af de mere formelle budspil, hvor den faste trumffarve – spar – gjorde det hurtigere at lære. Fortællingen om, at amerikanske soldater udbredte spillet under Anden Verdenskrig, er populær, men mindre veldokumenteret. Det er til gengæld veldokumenteret, at Spar for alvor blev kendt uden for USA fra midten af 1990’erne, hvor online kortrum spredte spillet internationalt og var med til at standardisere reglerne. I dag spilles det verden over, både fysisk og digitalt.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvad går kortspillet Spar ud på?

Spar er et stikspil for fire spillere i to makkerpar. Hvert hold byder på, hvor mange stik det kan tage, og forsøger at ramme buddet præcist. Det særlige er, at spar altid er trumf.

Hvorfor er spar altid trumf?

Det er selve kernen i spillet og grunden til navnet. I modsætning til bridge og whist, hvor trumffarven skifter, er spar fast trumf i hver eneste runde. Derfor hedder spillet Spar (Spades).

Hvor mange point giver et nul-bud?

Et vellykket nul-bud giver typisk 100 point, mens et mislykket koster 100 point. Et blindt nul-bud, der meldes uden at se kortene, giver som regel 200 point eller minus 200 point.

Hvad er en “pose” i Spar?

En pose (bag) er et ekstra stik ud over buddet. Hver pose giver kun 1 point, og når et hold samler 10 poser gennem spillet, trækkes der 100 point fra.

Kan man spille Spar med mere end fire spillere?

Den klassiske udgave er for præcis fire spillere i to makkerpar. Der findes soloudgaver for tre spillere og udgaver for seks med to kortspil, men makkerspillet for fire er den mest udbredte form.