Spar – på engelsk Spades – er et amerikansk budspil for fire spillere, der spiller sammen to og to. Det særlige ved spillet er, at spar altid er trumf, uanset hvad der ellers bliver spillet. Netop derfor har spillet fået sit navn.
Kernen i spillet er budgivningen: Før hver runde melder du og din makker, hvor mange stik I tror, I kan tage. Rammer I jeres bud, får I point. Rammer I ved siden af, koster det. I denne guide får du reglerne fra bunden.
Spar (Spades) – hurtigt overblik
Hvad er Spar?
Spar er et stikspil, altså et spil, hvor kortene spilles i runder kaldet stik. I hvert stik lægger alle fire spillere ét kort, og det højeste kort vinder stikket.
Spillet spilles af fire personer i to faste makkerpar, der sidder over for hinanden. De to makkeres bud lægges sammen, så I arbejder mod et fælles mål.
Det, der adskiller Spar fra andre stikspil som whist og bridge, er, at spar altid er trumffarven. Der skal ikke meldes om trumf – spar slår altid de tre andre kulører. Et enkelt spar-kort vinder derfor et stik, hvor de andre har spillet hjerter, ruder eller klør.
Vigtigt: I Spar er der ingen strafkort. Det handler udelukkende om at ramme sit bud – ikke om at undgå bestemte kort som spar dame eller ruder knægt (det hører til et andet spil, Hearts).
Kortenes rangorden
Inden for hver kulør rangerer kortene fra højest til lavest sådan:
Es, konge, dame, knægt, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2
Esset er det højeste kort, og 2’eren det laveste. Dette gælder alle fire kulører.
Fordi spar er trumf, slår ethvert spar-kort dog et kort fra en anden kulør. Spar es er spillets absolut stærkeste kort, og selv en spar 2 slår en hjerter es, hvis hjerter ikke er den førte kulør.
Det skal du bruge
Til Spar bruger I et almindeligt sæt spillekort på 52 kort. Jokerne tages fra i den klassiske udgave.
Alle 52 kort deles ud, så hver af de fire spillere får 13 kort. Spillet strækker sig over flere runder, og en komplet omgang tager typisk en time eller mere, alt efter jeres pointgrænse.
Sådan sætter I spillet op
Bland kortene grundigt, og del alle 52 kort ud, ét ad gangen med uret, så hver spiller har 13 kort på hånden.
I sidder som to makkerpar over for hinanden, så din makker sidder lige overfor dig, og de to modstandere sidder på hver side af dig.
Budgivningen
Når kortene er delt ud, kigger hver spiller på sin hånd og vurderer, hvor mange stik han eller hun kan tage. Det er budgivningens fase.
Spilleren til venstre for kortgiveren byder først, og derefter går det med uret. Hver spiller melder et tal – for eksempel “tre” – som er antallet af stik, vedkommende forventer at tage.
De to makkeres bud lægges sammen. Byder du 3, og din makker byder 4, skal jeres hold tilsammen tage mindst 7 stik i runden.
Man behøver ikke byde højere end den forrige spiller. Der er kun én budrunde, og alle byder ud fra deres egen hånd.
Nul-bud
Et særligt bud er nul-buddet (på engelsk “nil”). Her melder en spiller, at han slet ikke vil tage nogen stik i runden.
Lykkes det at gå hele runden uden at tage et eneste stik, giver det en stor bonus til holdet. Tager spilleren bare ét stik, bliver buddet i stedet til en straf. Nul-bud er svære, men kan give mange point, hvis de lykkes.
Din makker byder stadig sit eget tal og forsøger at nå det uafhængigt af dit nul-bud.
Sådan spiller I
Spilleren til venstre for kortgiveren spiller det første kort ud. Derefter går turen med uret.
Man skal bekende kulør. Det vil sige, at man skal lægge et kort i samme kulør som det, der blev spillet ud, hvis man har et. Har man ikke det, må man spille et hvilket som helst andet kort – herunder et spar (trumf) for at forsøge at vinde stikket.
Stikket vindes af det højeste kort i den førte kulør – medmindre nogen har spillet spar. I så fald vinder det højeste spar-kort. Vinderen af stikket spiller ud til næste stik.
At bryde spar
Der gælder en vigtig regel om, hvornår spar må spilles ud: Man må ikke spille spar ud som det første kort i et stik, før spar er “brudt”.
Spar brydes, første gang en spiller spiller et spar-kort, fordi vedkommende ikke kan følge den førte kulør. Først derefter må man begynde et stik med et spar-kort.
Den eneste undtagelse er, hvis en spiller kun har spar tilbage på hånden – så må vedkommende naturligvis spille dem ud.
Pointtælling
Efter hver runde gøres pointene op ud fra, om hvert hold ramte sit samlede bud.
Rammer holdet sit bud – altså tager mindst så mange stik, som de meldte – får de 10 point per meldt stik. Bød holdet 7 og tog 7 stik, giver det 70 point.
Ekstra stik ud over buddet kaldes “poser” (på engelsk “bags”) og giver kun 1 point hver. Man skal derfor passe på ikke at tage for mange ekstra stik, da mange poser over tid udløser en strafreduktion.
Rammer holdet ikke sit bud – tager for få stik – mister de 10 point per meldt stik. Bød de 7 og tog kun 6, giver det minus 70 point.
Man spiller typisk, til ét hold når en aftalt pointgrænse, ofte 500 point. Det hold, der først når grænsen, vinder.
Spar (Spades) – pointoversigt
Man spiller typisk til 500 point. Mange „poser” udløser en strafreduktion.
Strategi og tips
Spar belønner både god dømmekraft i budgivningen og skarpt spil ved bordet.
Byd realistisk. Tæl dine sikre stik: esser, konger og høje spar. Byder du for højt, er det svært at nå i mål. Byder du for lavt, risikerer du en masse poser og dermed strafpoint på sigt.
Hold styr på trumferne. Læg mærke til, hvor mange spar der er spillet. Ved du, at de høje spar er ude, kan du regne ud, hvornår dine egne spar er sikre stik.
Samarbejd med din makker. Selvom I ikke må vise hinanden jeres kort, kan I gennem jeres spil signalere styrke og svaghed. Overvej, hvordan I sammen når jeres fælles bud.
Vær varsom med nul-bud. Et nul-bud kan give mange point, men er svært at gennemføre. Meld det kun, hvis din hånd er meget lav og uden høje spar.
Historien om Spar
Spar er et forholdsvis ungt spil sammenlignet med mange klassiske kortspil. Det opstod i USA i slutningen af 1930’erne, i det amerikanske Midtvesten.
Spillet er en del af whist-familien og er nært beslægtet med både bridge og euchre. Ifølge kortspilssiden Pagat blev det udviklet som en enklere udgave af de mere formelle budspil, hvor den faste trumffarve – spar – gjorde spillet hurtigere at lære.
Spar bredte sig for alvor under Anden Verdenskrig, hvor amerikanske soldater tog det med sig. De enkle regler og det lille pladsbehov gjorde det oplagt som tidsfordriv. Efter krigen fulgte spillet med hjem og blev især populært i studenterkredse. I dag spilles det verden over, både fysisk og digitalt.
Læs også
Kan du lide Spar? Så er her andre stikspil og guides, du måske vil synes om:
Ofte stillede spørgsmål
Hvad går kortspillet Spar ud på?
Spar er et stikspil for fire spillere i to makkerpar. Hvert hold byder på, hvor mange stik det kan tage, og forsøger at ramme buddet præcist. Det særlige er, at spar altid er trumf.
Hvorfor er spar altid trumf?
Det er selve kernen i spillet og grunden til navnet. I modsætning til bridge og whist, hvor trumffarven skifter, er spar fast trumf i hver eneste runde. Derfor hedder spillet Spar (Spades).
Hvor mange kort får hver spiller?
Alle 52 kort deles ud, så hver af de fire spillere får 13 kort.
Hvad er et nul-bud?
Et nul-bud betyder, at en spiller melder ikke at ville tage nogen stik i runden. Lykkes det, giver det en stor bonus. Tager spilleren bare ét stik, bliver det til en straf.
Kan man spille Spar med mere end fire spillere?
Den klassiske udgave er for præcis fire spillere i to makkerpar. Der findes soloudgaver for tre til seks spillere uden faste makkere, men makkerspillet for fire er den mest udbredte form.
Hvad betyder det at “bryde spar”?
Man må ikke spille spar ud som det første kort i et stik, før spar er brudt. Spar brydes, første gang en spiller er nødt til at trumfe med et spar, fordi vedkommende ikke kan følge den førte kulør.