Familiespil med kort – de bedste kortspil efter barnets alder

Det svære ved familiespil er sjældent at finde et godt spil. Det er at finde ét, der passer til både en på fem og en på tolv – og en bedstemor, der gerne vil have lidt modstand. Et spil, der er perfekt for den yngste, keder de voksne efter tre minutter, og et spil, der udfordrer teenageren, taber den mindste tråden i.

Derfor er denne oversigt sorteret efter alder frem for efter, hvor avancerede spillene er. Nedenfor får du hvilke kortspil der virker fra hvilken alder, hvad man gør, når aldersspredningen er stor, og løsningen på de tre problemer, der oftest vælter en spilleaften.

Søger du specifikt efter de enkleste spil til de allermindste, har vi en separat guide til kortspil for børn. Denne side ser i stedet på hele familien på én gang – også når der sidder flere generationer ved bordet.

Hvad gør et kortspil egnet til familien?

Tre ting afgør det, og de handler alle om barnet frem for om spillet. Holder du dem for øje, kan du selv vurdere et spil, der ikke står på listen.

• Hvad barnet skal kunne – nogle spil kræver kun, at man kan genkende to ens billeder. Andre kræver, at man kan lægge tocifrede tal sammen eller planlægge tre træk frem. Match kravet til barnet, ikke omvendt.
• Om barnet kan vinde ærligt – et spil, hvor den voksne altid vinder, holder barnet op med at gide. Heldbaserede spil løser det: barnet vinder rigtigt, ikke fordi nogen lod det ske.
• Om nogen ryger ud undervejs – et spil med udslagning betyder, at den yngste ofte sidder og ser på i ti minutter. Det er den hyppigste grund til, at en spilleaften stopper før tid.

En vigtig detalje: producentens aldersangivelse på æsken er et forsigtigt gennemsnit, ikke en lov. Et barn, der kan tal og kan vente på tur, kan sagtens spille et „8+“-spil som syvårig, mens et uroligt barn kan have gavn af at vente lidt. Brug alderen som pejlemærke og prøv spillet – du mærker hurtigt, om det passer.

Spillene, alder for alder

Herunder gennemgår vi de enkelte spil i den rækkefølge, børn typisk kan håndtere dem. Hvert spil linker til en komplet regelguide, hvis du vil læse mere.

Fra 4–5 år

Krig er stedet at begynde. Der findes ikke ét valg i spillet – man vender bare sit øverste kort, og det højeste vinder – så barnet kan ikke gøre noget forkert og kan vinde over en voksen helt uden hjælp. Til gengæld keder det de voksne hurtigt, så brug det som indgang og gå videre.

Fisk (Go Fish) er skridtet op. Nu skal barnet vælge, hvem det spørger og efter hvad, og huske, hvad de andre har spurgt om. Det er det første spil med rigtig tænkning i, og det kan læres på to minutter uden at barnet skal kunne læse.

Sorteper vender målet om: man skal undgå at tabe frem for at vinde ved ikke at sidde tilbage med det sorte kort. Nogle børn forstår den idé lettere end den modsatte. Snap er rent reaktionsspil og favoriserer faktisk de yngste – det er et af de få spil, hvor et barn på fem regelmæssigt slår en voksen. Vil du træne hukommelse i stedet, er et klassisk vendespil (Memory) også ideelt i denne alder.

Fra 6–7 år

Olsen er et af Danmarks mest spillede familiekortspil. Spil første runde uden specialkort – bare match farve eller værdi – og tilføj otteren og toeren i anden runde, når barnet har fanget rytmen. Det gør overgangen blid.

UNO er producentanbefalet fra 7 år. Er barnet yngre, findes UNO Junior fra 3 år med dyr på kortene, så man kan spille uden at kunne tal. Også Dobble (6+) hører til her: et hurtigt genkendelsesspil, hvor to kort altid deler præcis ét symbol, og hvor små øjne ofte er hurtigere end voksne.

Gris og Æselspillet er begge sjove, men vær opmærksom: begge bygger på udslagning. Med et enkelt barn ved bordet fungerer de fint; med flere små bliver ventetiden lang, når en spiller ryger ud før de andre.

Fra 8–9 år

Skyjo (8+) er nok det bedste enkeltvalg til hele familien i denne alder. Der er et pointregnskab, hvor man prøver at samle så få point som muligt, men ingen indviklede undtagelser, og runderne er korte. Det spilles af 2–8 personer.

6 nimmt (8+) håndterer op til ti spillere uden ventetid, fordi alle vælger kort samtidig og lægger dem ud på én gang. Det gør det til det oplagte valg, når familien er stor eller der er gæster. Halli Galli – hvor man ringer på en klokke, når der ligger præcis fem ens frugter fremme – passer også godt her og blander held og reaktion.

Skip-Bo (7+) og brætspillet Kalaha hører ligeledes hjemme i denne gruppe. Begge kræver, at barnet kan tænke mindst ét træk frem og planlægge lidt frem for bare at reagere.

Fra 10–12 år

Rommy er porten til de rigtige kortspil. Barnet skal se mønstre i sin egen hånd – sæt og sekvenser – og planlægge over flere ture. Røvhul fungerer også godt fra denne alder; det bygger på en rangorden mellem runderne og kræver, at barnet kan tåle at ligge nederst uden at tage det personligt.

Hjerterfri introducerer stikspillet – at følge kulør og undgå bestemte kort. Det er det første spil på listen, hvor dygtighed for alvor betyder mere end held, og derfor et godt spring, når barnet keder sig i de rene heldspil.

Fra 12 år og hele familien

Her kan hele familien spille på lige fod. Whist er den klassiske ramme om en fast kortaften, og makkerspillet gør det muligt at sætte en voksen sammen med den yngste. Canasta er lidt tungere at lære, men holder voksne og teenagere fanget i timevis og er værd at investere en aften i at komme ind i.

Når aldersforskellen er stor

Dette er det egentlige problem i de fleste familier, og der findes bedre løsninger end bare at vælge det letteste spil. Målet er, at både den yngste og den ældste får noget ud af det samme spil på samme tid.

Det vigtigste punkt er det sidste i tabellen. Lad være med at lade barnet vinde. Børn opdager det tidligere, end voksne tror, og en sejr, man har fået foræret, tæller ikke. Det bedre greb er at vælge et spil, hvor barnet kan vinde ærligt – og det er præcis dét, heldbaserede spil er gode til. Det er også grunden til, at Krig og Fisk har overlevet i generationer.

De tre klassiske problemer

De samme tre ting vælter de fleste spilleaftener. Her er, hvad der løser dem.

• „Barnet bliver ked af det, når det taber“ – vælg et spil uden udslagning, så ingen sidder ude af spillet og ser på. Fisk, Olsen og Skyjo kører alle til ende med alle med. Undgå Gris og Æselspillet med de yngste, hvor man ryger ud undervejs.
• „De voksne keder sig“ – Krig har nul beslutninger, og det mærker en voksen efter tre minutter. Vælg i stedet et spil, hvor held afgør udfaldet, men hvor der stadig er valg undervejs. Skyjo og 6 nimmt gør netop det.
• „Vi bruger længere tid på reglerne end på spillet“ – forklar målet og turen, og start så. Resten forklares undervejs. Spil første runde med åbne kort, hvis nogen er helt nye, og aftal husreglerne inden, ikke når uenigheden opstår.

Sådan lærer I et nyt spil hurtigt

De fleste familier giver op på et nyt spil, fordi den første runde bliver en lang regelgennemgang. Det kan undgås.

• Forklar kun målet og én tur – „sådan vinder man, og sådan foregår en tur“. Resten tager I, når det bliver relevant.
• Spil første runde med åbne kort – så kan alle se med og hjælpe hinanden. Den runde tæller ikke, den lærer bare.
• Lad den yngste dele kort – det giver en rolle fra start, også før barnet helt forstår spillet.
• Tag en øverunde – én hurtig runde, hvor fejl er gratis, før I spiller for alvor.

Praktiske råd til spilleaftenen

Aftal husreglerne inden. Halvdelen af alle skænderier ved et kortbord skyldes, at to personer lærte forskellige regler som børn. Olsen er det værste eksempel – næsten hver familie har sin egen version.

Hav to spil kort. Så kan ét blandes, mens der spilles med det andet, og aftenen mister ikke fart.

Sæt en sluttid. Det er lettere at stoppe en aften, der er aftalt til at slutte klokken otte, end en, der bare ebber ud i dårlig stemning.

Skift spil, før det bliver kedeligt. Flere korte spil slår ét langt. Har du brug for flere forslag, har vi samlet nemme kortspil efter læretid og hyggespil efter, hvor godt man kan snakke imens.

Kortspil som gave

Et sæt spillekort koster meget lidt og holder i årevis. Skal det være en gave, fungerer en lille pakke med et spil kort, en regelbog og lidt slik godt – og giver mange timers samvær for få kroner.

Til de yngste er UNO Junior det oplagte køb, fordi dyrene på kortene betyder, at barnet kan spille uden at kunne tal. Til de lidt større er Skyjo eller 6 nimmt gode valg, fordi begge fungerer med hele familien og ikke kun med børn. Vil I bygge en lille spilsamling op over tid, er Rummikub en klassiker, der favner både børn og bedsteforældre.

Reglerne til de traditionelle spil koster ingenting – de findes her på siden og hos Pagat.com, som er den mest omfattende kortspilsamling, der findes. Mange familier knytter spilleaftenen til hygge, der endda er registreret som dansk immateriel kulturarv, og et par kortspil er en af de billigste måder at skabe den på.

Ofte stillede spørgsmål om familiespil

Hvilket kortspil er bedst til små børn?

Fisk. Det kan læres på to minutter, kræver ikke, at barnet kan læse, og barnet kan vinde over en voksen uden hjælp. Krig er endnu enklere, men keder de voksne hurtigt, så brug det kun som indgang.

Fra hvilken alder kan børn spille UNO?

Mattel anbefaler det klassiske UNO fra 7 år. UNO Junior er beregnet fra 3 år og har dyr på kortene, så barnet kan matche uden at kunne tal.

Hvordan spiller man, når der er stor aldersforskel?

Vælg et spil, hvor held betyder mest – Krig, Fisk eller Skyjo – eller spil i makkerpar, hvor en voksen deler hånd med den yngste. Begge dele virker bedre end at lade barnet vinde.

Hvilke kortspil bør man undgå med små børn?

Spil med udslagning, hvor nogen ryger ud og må se på resten af runden. Gris og Æselspillet er gode spil, men med flere små børn bliver ventetiden for lang.

Hvor mange kort skal man bruge?

Til langt de fleste familiespil er et almindeligt spil på 52 kort nok. Kun købespil som UNO, Skyjo og Skip-Bo har deres eget særlige kortsæt.