Skat – regler til det tyske kortspil

Skat er Tysklands nationale kortspil og et af verdens mest ansete stikspil for tre spillere. Det blev udviklet omkring 1810-1820 i byen Altenburg og kombinerer budgivning, trumf og stikspil på en måde, som gør det både dybt og udfordrende.

Skat har ry for at være svært at mestre, men grundreglerne er til at lære. I denne guide får du dem fra bunden: kortene, budgivningen, de tre spiltyper og pointene.

Hvad går Skat ud på?

Skat er et stikspil for tre aktive spillere. I hver runde spiller én spiller – kaldet spilføreren – alene mod de to andre, som er modspillere.

Efter en budrunde vinder én spiller retten til at bestemme spillets type og trumf. Spilførerens mål er som regel at samle mindst 61 af de 120 mulige kortpoint i sine stik. Modspillerne vinder, hvis de tilsammen får mindst 60 point og dermed forhindrer spilføreren.

Det skal du bruge

Skat spilles med et særligt sæt på 32 kort – es, konge, dame, knægt, 10, 9, 8 og 7 i hver af de fire farver. Man kan bruge et almindeligt sæt og fjerne alle kort fra 2 til 6.

Spillet kræver tre aktive spillere. Er man fire, sidder kortgiveren over i den runde og deler kun ud. En runde tager typisk kun få minutter, men en hel aften med Skat kan vare længe.

Spillerne

De tre spillere har faste betegnelser efter deres placering i forhold til kortgiveren: Forhånd (til venstre for kortgiver), mellemhånd og baghånd. Forhånd spiller altid ud til det første stik, uanset hvem der bliver spilfører.

Kortenes rang og trumf

Rangordenen i Skat afhænger af spiltypen, og det er her, spillet adskiller sig fra de fleste andre stikspil.

I et farvespil er de fire knægte altid de højeste trumfer – i rækkefølgen klør knægt (højest), spar knægt, hjerter knægt, ruder knægt. Derefter følger resten af trumffarven: es, 10, konge, dame, 9, 8, 7. En trumffarve har altså 11 trumfer, mens hver af de andre farver har syv kort, der rangerer es, 10, konge, dame, 9, 8, 7.

Uddeling

Kortgiveren blander, og spilleren til højre løfter af. Herefter deles kortene ud med uret i et fast mønster: Først tre kort til hver spiller, så to kort med billedsiden nedad i midten (det er skatten), så fire kort til hver, og til sidst tre kort til hver. Hver spiller ender med 10 kort, og skatten indeholder 2 kort.

Skatten er hele spillets omdrejningspunkt: De to skjulte kort kan blive guld værd for den, der vinder budrunden.

Budgivningen

Efter uddelingen følger budrunden, hvor det afgøres, hvem der bliver spilfører. Budgivningen fungerer som en auktion, hvor man byder i point – det laveste bud er 18.

Mellemhånd byder først mod forhånd. Forhånd kan holde (acceptere buddet) eller passe. Byder de mod hinanden, stiger buddene, indtil den ene passer. Vinderen af den runde byder derefter mod baghånd. Den spiller, der står tilbage til sidst, bliver spilfører.

Buddet må ikke være højere end værdien af det spil, spilføreren regner med at kunne spille – ellers taber man automatisk.

Spilføreren vælger spiltype

Når budrunden er afgjort, må spilføreren først vælge, om skatten skal bruges:

Vælger spilføreren at tage skatten op, lægges de to kort til hånden, og der lægges to andre kort væk igen (de talte kort tæller med i spilførerens point til sidst). Vælger spilføreren ikke at se skatten, spilles et “håndspil”, som er mere risikabelt, men giver højere værdi.

Derefter vælger spilføreren spiltype. Der er tre hovedtyper:

Farvespil: Spilføreren udnævner en trumffarve (klør, spar, hjerter eller ruder). De fire knægte plus trumffarven er trumf. Målet er mindst 61 point.

Grand: Kun de fire knægte er trumf – ingen farve. Alle andre kort er almindelige farvekort. Målet er mindst 61 point. Grand er en af de mest værdifulde spiltyper.

Null: Der er ingen trumf, og målet er det modsatte: Spilføreren må ikke tage et eneste stik. I null rangerer kortene helt normalt (es, konge, dame, knægt, 10, 9, 8, 7).

Sådan spilles stikkene

Forhånd spiller ud til første stik. Man skal bekende kulør – altså følge den udspillede farve, hvis man kan. Kan man ikke, må man trumfe eller lægge et vilkårligt kort af.

Husk, at i farvespil og grand regnes knægtene som trumf, ikke som en del af deres egen farve. Spiller nogen en farve ud, skal man derfor følge med et kort i den farve – ikke med en knægt.

Det højeste trumfkort vinder stikket; er der ingen trumf i stikket, vinder det højeste kort i den udspillede farve. Vinderen af stikket spiller ud til næste.

Pointene

Hvert kort har en fast pointværdi, som samles i de stik, man vinder:

Es tæller 11 point, 10 tæller 10, konge tæller 4, dame tæller 3, og knægt tæller 2. Kortene 9, 8 og 7 tæller nul point. Der er 120 point i alt.

I farvespil og grand skal spilføreren samle mindst 61 point for at vinde. Får spilføreren mindst 90 point, kaldes det Schneider; vinder spilføreren alle stik, kaldes det Schwarz. Disse giver ekstra i den samlede spilværdi. Modspillerne vinder, hvis de tilsammen når 60 point.

Spillets afslutning og værdi

Efter runden gøres det op, om spilføreren nåede sit mål. Selve pointene i stikkene afgør, hvem der vandt runden, men det er spillets værdi – beregnet ud fra spiltype, trumffarve og antal “matadorer” (sammenhængende top-trumfer fra klør knægt og nedad) – der bestemmer, hvor mange point der føres på scoren.

Vinder spilføreren, skrives spilværdien som plus. Taber spilføreren, trækkes den dobbelte værdi fra. Man spiller typisk en aftalt række runder, og den med flest point til sidst vinder.

Strategi og tips

Skat belønner den, der vurderer sin hånd præcist, før der bydes.

Tæl dine matadorer. De sammenhængende top-trumfer (fra klør knægt og ned) afgør spillets værdi. Tæl dem, før du byder.

Byd ikke for højt. Byder du mere, end din hånd kan bære, taber du automatisk. Vær realistisk.

Overvej null. Har du en elendig hånd med masser af lave kort, kan null (hvor du ingen stik må få) være vejen til sejr.

Modspil som et team. Som modspiller samarbejder du med den tredje spiller om at nå 60 point tilsammen – hold øje med, hvornår du skal give point til din makkers stik.

Historien bag Skat

Skat opstod omkring 1810-1820 i den tyske by Altenburg i Thüringen og bygger videre på ældre spil som Schafkopf og Tarok. Det er i dag Tysklands nationalspil med organiserede klubber og turneringer.

Ifølge Britannica er Skat karakteriseret ved sit avancerede budsystem og den centrale rolle, knægtene spiller som permanente trumfer – træk, der har inspireret mange senere kortspil.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange spiller man Skat med?

Skat spilles af tre aktive spillere. Man kan være fire ved bordet, men så sidder kortgiveren over i den pågældende runde og deler kun ud.

Hvor mange kort bruger man i Skat?

Skat spilles med 32 kort – es, konge, dame, knægt, 10, 9, 8 og 7 i hver af de fire farver. Hver spiller får 10 kort, og de sidste 2 udgør skatten.

Hvad er “skatten” i spillet?

Skatten er de to kort, der lægges med billedsiden nedad i midten under uddelingen. Den, der vinder budrunden, må tage skatten op og bytte to kort ud – det kan styrke hånden markant.

Hvad er forskellen på farvespil, grand og null?

I et farvespil er en valgt farve plus de fire knægte trumf. I grand er kun de fire knægte trumf. I null er der ingen trumf, og målet er at tabe alle stik i stedet for at vinde.

Hvorfor er knægtene så vigtige i Skat?

I farvespil og grand er de fire knægte altid de højeste trumfer – uanset hvilken farve der er trumf. De rangerer klør, spar, hjerter, ruder, og de kaldes ofte spillets vigtigste kort.

Hvor mange point skal spilføreren have?

I farvespil og grand skal spilføreren samle mindst 61 af de 120 mulige kortpoint. Modspillerne vinder, hvis de tilsammen når mindst 60 point.