Skat er Tysklands nationalspil og et af verdens mest respekterede stikspil for tre spillere. Spillet opstod i begyndelsen af 1800-tallet og kombinerer en auktionsagtig budrunde, skiftende trumf og klassisk stikspil til en helhed, der er både taktisk og uforudsigelig.
Skat har ry for at være svært at mestre, men grundreglerne kan læres på en aften. Denne guide tager dig fra kortene og uddelingen over budgivningen til de tre spiltyper, pointene og den spilværdi, der afgør, hvor meget en runde egentlig er værd.
Hurtigt overblik
| Antal spillere | 3 aktive (4 ved bordet, kortgiver sidder over) |
| Spilletid | Fra ca. 5 minutter pr. runde |
| Kort | 32 kort (7 til es i fire farver) |
| Kort pr. spiller | 10 kort + 2 i skatten |
| Type | Stikspil med budgivning |
| Mål | Mindst 61 af 120 point (dog 0 stik i null) |
| Laveste bud | 18 |
| Oprindelse | Altenburg, Tyskland, ca. 1810-1820 |
Hvad går Skat ud på?
Skat spilles af tre aktive spillere. I hver runde spiller én spiller – kaldet spilføreren – alene mod de to andre, der danner et midlertidigt makkerpar som modspillere.
Efter en budrunde vinder spilføreren retten til at bestemme spiltype og trumf. Målet afhænger af spiltypen: i de fleste spil skal spilføreren samle mindst 61 af de 120 kortpoint, mens modspillerne vinder, hvis de tilsammen når 60 point og dermed forhindrer spilføreren.
Kort og spillere
Skat spilles med et særligt sæt på 32 kort – es, konge, dame, knægt, 10, 9, 8 og 7 i hver af de fire farver. Har du kun et almindeligt sæt, fjerner du blot alle kort fra 2 til 6; så kan det være rart at vide, hvor mange kort der er i et spil til at begynde med.
Spillet kræver tre aktive spillere. Sidder I fire ved bordet, deler kortgiveren kun ud og sidder over i den runde. Vil I være flere end tre, fungerer Skat også fint som en del af en aften med kortspil for fire, hvor man skiftes til at sidde over. En enkelt runde tager typisk kun få minutter.
Spillernes placering
De tre aktive spillere har faste roller efter deres placering i forhold til kortgiveren: forhånd (til venstre for kortgiveren), mellemhånd og baghånd. Forhånd spiller altid ud til det første stik – uanset hvem der bliver spilfører.
Kortenes rang og trumf
Rangordenen i Skat skifter med spiltypen, og det er netop her, spillet adskiller sig fra de fleste andre stikspil. Begrebet trumf er helt centralt, men hvilke kort der er trumf, afgøres først, når spilføreren har valgt spiltype.
Knægtene er de højeste trumfer
I et farvespil er de fire knægte altid de øverste trumfer i rækkefølgen klør knægt (højest), spar knægt, hjerter knægt og ruder knægt. Derefter følger resten af trumffarven: es, 10, konge, dame, 9, 8, 7. En trumffarve rummer altså 11 kort (de fire knægte plus syv farvekort), mens hver af de tre øvrige farver har syv kort, der rangerer es, 10, konge, dame, 9, 8, 7.
Læg mærke til, at 10’eren rangerer lige under esset – ikke mellem knægt og 9, som man kender det fra mange andre kortspil.
Uddeling og skatten
Kortgiveren blander, og spilleren til højre løfter af. Herefter deles kortene ud med uret i et fast mønster: først tre kort til hver spiller, så to kort med billedsiden nedad i midten (det er skatten), så fire kort til hver og til sidst tre kort til hver. Hver spiller ender med 10 kort, og skatten består af 2 kort.
Skatten er hele spillets omdrejningspunkt: de to skjulte kort kan blive guld værd for den, der vinder budrunden og får lov at tage dem op.
Budgivningen (Reizen)
Efter uddelingen følger budrunden, der afgør, hvem der bliver spilfører. Den fungerer som en auktion, hvor man byder i point, og det laveste gyldige bud er 18. Budgivningen foregår i to dele:
- Første del — mellemhånd byder mod forhånd. Mellemhånd melder et tal, og forhånd kan enten holde (acceptere buddet) eller passe. Byder de mod hinanden, stiger tallene, indtil den ene passer.
- Anden del — vinderen af første del møder baghånd, som nu skal byde højere end det sidst meldte tal. Den spiller, der til sidst står tilbage uden at passe, bliver spilfører.
- Når alle passer — melder både mellemhånd og baghånd pas uden at byde, kan forhånd vælge at spille til 18 (eller der spilles Ramsch, se nedenfor).
De tal, der meldes, svarer til gyldige spilværdier (18, 20, 22, 23, 24, 27, 30 og så videre). Buddet må ikke være højere end værdien af det spil, spilføreren faktisk kan spille – ellers tabes runden automatisk.
Spilføreren vælger spil
Når budrunden er afgjort, træffer spilføreren to valg: om skatten skal bruges, og hvilken spiltype der skal spilles.
Med eller uden skat
Tager spilføreren skatten op, lægges de to kort til hånden, og to andre kort lægges væk igen (de bortlagte kort tæller med i spilførerens point til sidst). Vælger spilføreren at lade skatten ligge, spilles et håndspil (Hand), som er mere risikabelt, men til gengæld giver en højere spilværdi.
De tre spiltyper
- Farvespil — spilføreren udnævner en trumffarve (klør, spar, hjerter eller ruder). De fire knægte plus hele trumffarven er trumf. Mål: mindst 61 point.
- Grand — kun de fire knægte er trumf; alle øvrige kort er almindelige farvekort. Mål: mindst 61 point. Grand er den højest værdsatte af de almindelige spiltyper.
- Null — der er ingen trumf, og målet er det modsatte: spilføreren må ikke tage et eneste stik. I null rangerer kortene helt normalt (es, konge, dame, knægt, 10, 9, 8, 7).
Kortenes pointværdi
| Kort | Point |
|---|---|
| Es | 11 |
| 10 | 10 |
| Konge | 4 |
| Dame | 3 |
| Knægt | 2 |
| 9, 8, 7 | 0 |
120 point i alt. Spilføreren skal have mindst 61 for at vinde i farvespil og grand.
Sådan spilles stikkene
Forhånd spiller ud til første stik. Man skal bekende kulør – altså følge den udspillede farve, hvis man kan. Kan man ikke følge, må man trumfe eller lægge et vilkårligt kort af.
Husk, at knægtene i farvespil og grand regnes som trumf, ikke som en del af deres egen farve. Spiller nogen for eksempel hjerter ud, skal du følge med et hjerterkort – ikke med hjerter knægt, der jo er trumf.
Det højeste trumfkort vinder stikket. Er der ingen trumf i stikket, vinder det højeste kort i den udspillede farve. Vinderen af stikket spiller ud til det næste.
Point og hvornår man vinder
Hvert kort har en fast pointværdi, som samles i de stik, man vinder. Es tæller 11 point, 10 tæller 10, konge tæller 4, dame tæller 3, og knægt tæller 2. Kortene 9, 8 og 7 tæller nul. Der er 120 point i alt.
I farvespil og grand skal spilføreren samle mindst 61 point for at vinde, mens modspillerne vinder, hvis de tilsammen når 60 point. To ekstra mål kan presse modstanderne yderligere:
- Schneider — en side, der kun får 30 point eller mindre, er “schneider”. Spilføreren opnår schneider ved at nå mindst 90 point.
- Schwarz — en side, der ikke tager et eneste stik, er “schwarz”. Spilføreren opnår schwarz ved at vinde alle ti stik.
Begge øger spillets samlede værdi, og i håndspil kan de endda meldes på forhånd for ekstra point.
Spilværdi: sådan beregnes gevinsten
Kortpointene afgør, hvem der vandt runden, men det er spilværdien, der bestemmer, hvor mange point der føres på scoren. I farvespil og grand beregnes den som grundværdi gange en multiplikator. Grundværdien afhænger af spiltypen:
| Spiltype | Grundværdi |
|---|---|
| Ruder | 9 |
| Hjerter | 10 |
| Spar | 11 |
| Klør | 12 |
| Grand | 24 |
Multiplikatoren er en sum af flere faktorer: antal matadorer, selve spillet (altid +1), håndspil (+1), schneider (+1) og schwarz (+1).
Matadorer
Matadorer er klør knægt plus en ubrudt række af de øverste trumfer regnet fra klør knægt og nedad. Har du klør knægt, spiller du “med” lige så mange matadorer, som rækken er lang. Mangler du den, spiller du “mod” lige så mange, som modspillerne har i ubrudt følge. Jo flere matadorer, jo højere multiplikator – og dermed jo højere spilværdi.
Vinder spilføreren, lægges spilværdien til som plus. Tabes runden, trækkes den dobbelte værdi fra scoren. Man spiller typisk en aftalt række runder, og den med flest point til sidst vinder.
Faste værdier i null
Null følger ikke grundværdi gange multiplikator, men har faste spilværdier:
| Nullspil | Værdi |
|---|---|
| Null | 23 |
| Null hånd | 35 |
| Null ouvert (åbent) | 46 |
| Null ouvert hånd | 59 |
Ramsch – når alle passer
Passer alle tre spillere i budrunden, spilles i mange kredse en Ramsch i stedet for at smide kortene bort. Her er målet omvendt: man vil undgå point, og den, der ender med flest kortpoint, taber runden. Ramsch er ikke en del af den officielle turneringsskat, men en udbredt husregel, der holder liv i de ellers spildte runder.
Strategi og gode råd
Skat belønner den, der vurderer sin hånd præcist, før der bydes.
- Tæl dine matadorer — de sammenhængende top-trumfer afgør spilværdien og dermed, hvor højt du kan byde. Tæl dem, før du melder.
- Byd ikke for højt — byder du mere, end hånden kan bære, taber du automatisk, uanset hvordan stikkene falder. Vær realistisk.
- Overvej null — en elendig hånd med mange lave kort kan være perfekt til et null, hvor det netop gælder om ikke at få stik.
- Spil sammen som modspillere — som modspiller samarbejder du med den tredje spiller om at nå 60 point tilsammen. Hold øje med, hvornår du skal “smøre”, altså lægge et højt pointkort i din makkers sikre stik.
- Hold styr på esser og 10’ere — de otte esser og 10’ere udgør 84 af de 120 point. Mister du dem, mister du ofte også runden.
Historien bag Skat
Skat opstod omkring 1810-1820 i den tyske by Altenburg i Thüringen, hvor en kreds af spillere videreudviklede ældre spil som Schafkopf, Tarok og L’hombre. Spillet voksede sig hurtigt populært i hele Tyskland.
I dag er Skat Tysklands nationalspil med et stort net af klubber og turneringer. De regler, der bruges i officielt spil, blev harmoniseret ved en kongres i 1998 og vedligeholdes af Deutscher Skatverband i samarbejde med den internationale organisation ISPA. Med sit auktionssystem og knægtene som permanente trumfer har Skat inspireret mange senere kortspil – og det deler tydeligt slægtskab med europæiske klassikere som Whist og Bridge.
Kildehenvisninger
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvor mange spiller man Skat med?
Skat spilles af tre aktive spillere. Man kan være fire ved bordet, men så sidder kortgiveren over i den pågældende runde og deler kun ud.
Hvor mange kort bruger man i Skat?
Skat spilles med 32 kort – es, konge, dame, knægt, 10, 9, 8 og 7 i hver af de fire farver. Hver spiller får 10 kort, og de sidste 2 udgør skatten.
Hvad er “skatten” i spillet?
Skatten er de to kort, der lægges med billedsiden nedad i midten under uddelingen. Den, der vinder budrunden, må tage skatten op og bytte to kort ud – det kan styrke hånden markant.
Hvad er forskellen på farvespil, grand og null?
I et farvespil er en valgt farve plus de fire knægte trumf. I grand er kun de fire knægte trumf. I null er der ingen trumf, og målet er at tabe alle stik i stedet for at vinde dem.
Hvor mange point skal spilføreren have for at vinde?
I farvespil og grand skal spilføreren samle mindst 61 af de 120 mulige kortpoint. Modspillerne vinder, hvis de tilsammen når mindst 60 point.

