Onlinespil har ofte fået et ry for at indeholde et vist antisocialt element. Den antagelse skyldes måske især det faktum, at mange spil spilles alene, hvor den pågældende spiller deltager alene i et spil mod computeren. Antagelsen er dog ikke helt sand. Der findes nemlig i dag en hel del onlinespil, som rummer et større socialt element. Mange spil kan spilles online med eller mod andre mennesker. Her er det sociale element i højsædet, fordi det kræver menneskelig kommunikation og ofte også en hel del samarbejde og fælles koordination. De sociale onlinespil bliver mere og populære og vi ser i den forbindelse på de bedst bedømte onlinespil for sociale gamers.
Nye live casino spil med ægte dealer og livechat-funktion
De fleste forbinder online casino spil med spillemaskiner og klassiske bordspil, hvor man spiller alene i et computerstyret gameplay. Ny spilteknologi og forbedret streaming-kvalitet har betydet, at man i dag kan udbyde særlige live casino spil, som man blandt andet kan finde på platforme som casinoonline.dk. Disse live casino spil byder ind med en helt ny social vinkel, da spillet styres af en ægte live-dealer.
Live-dealeren styrer det pågældende bordspil eller live game show fra et studio og hele spilsessionen streames live i realtid ned til spillerens computer eller mobile enhed. Man kan høre kuglen trille i roulette-hjulet og se kortene blive dealet live på den grønne filt, mens live dealeren taler til de deltagende spillere.
Der er på de fleste live casino spil også en indbygget live chat funktion. Her kan spillerne skrive til hinanden via løbende tekst, og man kan sågar også rette spørgsmål til dealeren, som dealeren derefter vil svare på, mens spillet står på.
De nye live casino spil tilføjer en helt ny og interessant social vinkel på klassiske casinospil og har betydet, at flere sociale gamers slår vejen forbi markedets online casinoer.
Fortnite
Fortnite er et af markedets mest populære spil i øjeblikket. Spillet blev lanceret i 2017, men har især i de sidste to år oplevet en markant fremgang. Det er spiludvikleren Epic Games, der står bag det populære spil. Der er tale om et online multiplayerspil, hvor deltageren kan spille med andre onlinevenner og bekendte og samarbejde om missioner. Fortnite kan spilles i tre primære udgaver: Fortnite: Battle Royale, Fortnite: Save The World og Fortnite: Creative. Førstnævnte er den mest populære udgave. Her kan op til 100 spillere deltage i en overlevelseskamp på en øde ø. Den sidste tilbageværende spiller i live vinder spillet.
Minecraft
Minecraft kan både spilles alene, men har også en multiplayer-funktion, som er ekstremt populær blandt især de yngre generationer. Spillet er dog også ofte benyttet af ældre generationer, da det lægger op til en hel del kreativ tænkning og kreativ udfoldelse. Multiplayerudgaven af Minecraft giver spillerne mulighed for at arbejde i hold og skabe fælles projekter i det sære og finurlige Minecraft-landskab.
Among Us
Onlinespillet Among Us hører også til en af de mest populære onlinespil for sociale gamers. Spillet blev skabt af spiludvikleren Innersloth i 2018, men blev dog først for alvor populært omkring 2020, da mange populære YouTubere og streamere begyndte at streame deres Among Us spil-sessioner. Among Us er et gennemført social spil, da det kræver deltagelse af andre menneskelige spillere for at kunne spille. Spillet går ud på at finde den skyldige (The imposter) blandt de deltagende spillere i spillet. Ingen ved på forhånd, hvem der er den skyldige, så mistænksomheden og spændingen er i højsædet gennem størstedelen af spillet.
Rocket League
Fodbold som spilles med biler, lyder ikke umiddelbart, som en større succes for et onlinespil, men det er ikke desto mindre tilfældet med Rocket League. Rocket League har i de seneste par år oplevet en enorm popularitet blandt både unge og ældre generationer. Spillet byder ind med en stor intensitet og muligheden for at spille alene mod computeren eller mod venner eller bekendte, som man inviterer online.
Det er også muligt at spille sammen i hold mod andre onlinehold fra andre dele af verden. Rocket League har også en indbygget chatfunktion, så de deltagende spillere kan kommunikere sammen. Alene på den baggrund har mange onlinespillere skabt nye venskaber alene ved at mødes i chatrummet på Rocket League, hvor de har kunne udveksle tanker og idéer om deres fælles lidenskab, Rocket League.
Rocket League er også blevet et stort hit i Danmark og der har sågar været afviklet et kæmpe Rocket League World Series arrangement i KB Hallen i København. Her dystede de bedste hold indenfor Rocket League foran en tætpakket hal over tre dage i marts 2024.
Wordfeud
Det kan for nogle lyde en kende for kedeligt og lettere asocialt, men onlinespillet Wordfeud er ikke desto mindre både ekstremt populært, men har også et større socialt element over sig. Wordfeud er en onlineudgave af det gamle brætspil Scrabble. Spillet er derfor næsten lige gammelt og velkendt som kortspil – som for eksempel Hjerterfri og Canasta.
Wordfeud er skabt af nordmanden Håkon Bertheussen, som har tjent millioner på det simple, men superspændende spil. Spillet giver dig mulighed for at invitere venner og familie, som du kan udfordre til et spil. Du kan også vælge at lade spillet finde en tilfældig udfordrer til dig.
Wordfeud spilles via en app på telefonen – og spillet har en indbygget chatfunktion, hvor du kan skrive med den person du spiller mod. Chatfunktionen er for mange blevet en reel måde at tale sammen på og har for mange mennesker nærmest erstattet sms-beskeder.
League of Legends
League of Legends (eller LoL som det også kaldes) er tæt på at være det mest populære online multiplayerspil i verden. Det blev skabt i 2009 og har nydt kæmpe succes lige siden. Der er tale om et såkaldt MOBA-spil (Multiplayer Online Battle Arena spil), hvor et hold af op til fem spillere kæmper for at fjerne modstanderens ‘Nexus’ som findes i modstanderholdets base. League of Legends har næsten opnået mytisk status og har været medvirkende til at skabe online fællesskaber på tværs af landegrænser.