Gammel jomfru kortspil: En komplet guide til det klassiske børnespil

Gammel jomfru kortspil, også kendt som “Sorteper” i visse variationer, er et af de mest elskede og tidløse kortspil for børn og familier, hvor det gælder om at undgå at sidde tilbage med det sidste, enlige kort.

Med denne guide i hånden er du klar til at introducere de mindste for spillets glæder og sikre, at alle forstår, hvorfor det gælder om ikke at være den, der sidder med den “gamle jomfru” til sidst.

Hvad er gammel jomfru, og hvorfor er det en klassiker?

Gammel jomfru er et selskabeligt kortspil, der primært fokuserer på genkendelse, held og en smule skuespil. Det er unikt, fordi det er et af de få kortspil, hvor målet ikke er at vinde i traditionel forstand, men derimod at undgå at tabe. Spillet fungerer som en fremragende introduktion til kortspilsverdenen for børn helt ned til 4-års alderen, da det kræver minimal strategisk tænkning, men træner evnen til at matche symboler og tal.

I Danmark har spillet eksisteret i generationer og findes både i versioner med et almindeligt sæt spillekort og i specialdesignede sæt, hvor kortene har motiver af f.eks. dyr eller erhverv. Uanset formatet er kernen den samme: Der findes ét kort i spillet, som ikke har en partner, og det er dette kort, alle forsøger at skubbe videre til deres modstandere.

• Antal spillere: 2 til 8 personer (sjovest med 3-5 spillere).
• Kortsæt: 52 standardkort (minus én dame) eller et specialiseret Sorteper-sæt.
• Varighed: Typisk 5–15 minutter pr. runde.
• Hovedmål: At slippe af med alle sine kort ved at danne par.

Antal spillere: 2 til 8 personer (sjovest med 3-5 spillere).

Kortsæt: 52 standardkort (minus én dame) eller et specialiseret Sorteper-sæt.

Varighed: Typisk 5–15 minutter pr. runde.

Hovedmål: At slippe af med alle sine kort ved at danne par.

<div><img src=”https://kortspil.org/wp-content/uploads/2026/01/gammel-jomfru-setup.jpg”></div>

Forberedelse: Sådan skaber man den gamle jomfru

Inden kortene deles ud, skal man beslutte, hvilket kort der skal fungere som den “gamle jomfru”. Hvis man bruger et almindeligt sæt spillekort med 52 kort, tager man én af de fire damer ud og lægger den væk. De resterende tre damer vil nu fungere således: To af dem danner et par, mens den tredje bliver den “gamle jomfru”, som ikke kan parres med noget.

Når dette er gjort, blandes de 51 kort grundigt og deles ud ét ad gangen til alle spillere. Det gør ikke noget, hvis nogle spillere får ét kort mere end andre; det udligner sig hurtigt, når spillet starter. Alle kigger nu på deres egne kort og finder alle de par, de allerede har på hånden (to ens tal eller billedkort). Disse par lægges med forsiden opad på bordet foran spilleren.

• Fjern et kort: Tag én dame ud af spillet.
• Bland og del ud: Giv alle kort til spillerne.
• Indledende par: Læg alle par fra hånden ned på bordet med det samme.
• Farver: I nogle versioner skal parrene have samme farve (rød/sort), men normalt er værdien nok.

Fjern et kort: Tag én dame ud af spillet.

Bland og del ud: Giv alle kort til spillerne.

Indledende par: Læg alle par fra hånden ned på bordet med det samme.

Farver: I nogle versioner skal parrene have samme farve (rød/sort), men normalt er værdien nok.

Eksempler på gyldige par

Sådan spiller man: Træk og byt

Selve spillet foregår i urets retning. Spilleren til venstre for kortgiveren starter med at vifte sine kort ud mod den næste spiller, så denne ikke kan se forsiden af kortene. Den næste spiller trækker nu ét valgfrit kort fra viften. Hvis det udtrukne kort danner et par med et af de kort, spilleren allerede har på hånden, lægges dette par ned på bordet.

Hvis kortet ikke danner et par, gemmer man det blot på hånden, og turen går videre til den næste person, som nu skal trække fra den netop aktive spiller. Sådan fortsætter det bordet rundt. Spændingen stiger i takt med, at spillernes hænder bliver mindre, og sandsynligheden for at trække den “gamle jomfru” øges.

• Træk-mekanik: Træk ét kort fra spilleren til højre.
• Handing: Tjek for par og læg dem ned med det samme.
• Ingen tale: Man må ikke sige noget om, hvilket kort man trækker.
• Udgået: En spiller er “sikker” og ude af spillet, når vedkommende har lagt sit sidste par.

Træk-mekanik: Træk ét kort fra spilleren til højre.

Handing: Tjek for par og læg dem ned med det samme.

Ingen tale: Man må ikke sige noget om, hvilket kort man trækker.

Udgået: En spiller er “sikker” og ude af spillet, når vedkommende har lagt sit sidste par.

Taktik og “Pokerfjæs” i børnehøjde

Selvom gammel jomfru primært er baseret på held, er der elementer af psykologi involveret. Når du sidder med den gamle jomfru, gælder det om at skjule det for den person, der skal trække fra dig. Mange børn elsker at forsøge at “lokke” modstanderen til at trække jomfruen ved at lade den stikke lidt højere op i viften eller gemme den midt i mellem de andre kort.

Omvendt skal den, der trækker, forsøge at læse naboens ansigtsudtryk. Hvis en spiller smiler eller virker lettet, når du rører ved et bestemt kort, er det nok ikke jomfruen. Denne sociale interaktion er det, der gør spillet sjovt for både voksne og børn.

• Placering: Flyt rundt på jomfruen på din hånd efter hver tur.
• Bluff: Lad som om et bestemt kort er meget vigtigt.
• Fokus: Hold øje med hvilke spillere der virker mest nervøse.
• Tempo: Hold et jævnt tempo så du ikke afslører noget.

Placering: Flyt rundt på jomfruen på din hånd efter hver tur.

Bluff: Lad som om et bestemt kort er meget vigtigt.

Fokus: Hold øje med hvilke spillere der virker mest nervøse.

Tempo: Hold et jævnt tempo så du ikke afslører noget.

Afslutning: Hvem bliver den gamle jomfru?

Efterhånden som parrene bliver lagt på bordet, vil spillerne én efter én løbe tør for kort og dermed gå “fri”. Spillet fortsætter, indtil alle par er fundet, og der kun er to spillere tilbage med ét kort hver – hvoraf det ene er den gamle jomfru. Den sidste spiller, der trækker, har nu chancen for at trække det kort, der danner par med deres eget sidste kort.

Den person, der til allersidst sidder tilbage med det kort, der ikke har en partner (damen uden modstykke), har tabt runden og bliver udråbt til “Gammel jomfru”. I børneversioner er det ofte kutyme at give den tabende spiller en lille “straf”, som f.eks. at få en sort prik på næsen med en korkprop (deraf navnet Sorteper).

• Sidste stik: Spillet slutter når kun jomfruen er tilbage.
• Taberen: Den person der har jomfruen til sidst.
• Vinderne: Alle andre der formåede at parre deres kort væk.
• Point: Man spiller sjældent med point, men man kan tælle antallet af “jomfru-titler” over flere runder.

Sidste stik: Spillet slutter når kun jomfruen er tilbage.

Taberen: Den person der har jomfruen til sidst.

Vinderne: Alle andre der formåede at parre deres kort væk.

Point: Man spiller sjældent med point, men man kan tælle antallet af “jomfru-titler” over flere runder.

Resultat-tabel

Variationer af spillet: Sorteper og andre navne

Selvom vi i Danmark ofte kalder det gammel jomfru, er spillet kendt under mange navne verden over. I Tyskland og Skandinavien er “Sorteper” (Schwarzer Peter) den mest udbredte variant. Her bruger man typisk et specialiseret kortsæt, hvor alle kort har en makker med et identisk billede, undtagen kortet med den sorte figur eller skorstensfejeren.

I den engelsktalende verden kendes spillet som “Old Maid”. Reglerne er identiske, men symbolikken kan variere. Nogle moderne versioner har ændret navnet til “Det sorte får” eller lignende for at gøre det mere tidssvarende, men den fundamentale spilmekanik forbliver uændret.

• Sorteper: Bruger ofte en skorstensfejer som taberkortet.
• Old Maid: Den engelske version af gammel jomfru.
• Specialkort: Gør det lettere for børn at genkende parrene.
• Antal kort: Sorteper-sæt har ofte færre kort end et standard sæt for hurtigere spil.

Sorteper: Bruger ofte en skorstensfejer som taberkortet.

Old Maid: Den engelske version af gammel jomfru.

Specialkort: Gør det lettere for børn at genkende parrene.

Antal kort: Sorteper-sæt har ofte færre kort end et standard sæt for hurtigere spil.

Pædagogiske fordele ved gammel jomfru

Udover at være underholdende, har gammel jomfru regler og gameplay flere pædagogiske fordele for små børn. Det lærer dem at håndtere både sejr og nederlag i en tryg ramme. Da det er et spil, hvor man taber ret tilfældigt, føles det ofte mindre personligt end i strategiske spil.

Desuden træner spillet finmotorikken, når de små hænder skal vifte kortene ud og trække fra andre. Det styrker også koncentrationsevnen, da man skal holde øje med, om man får et match, hver gang man trækker et nyt kort.

• Social læring: Lærer at vente på tur og følge enkle regler.
• Kognitiv træning: Matching af tal, bogstaver eller billeder.
• Emotionsregulering: Håndtering af spændingen ved at have det “farlige” kort.
• Sprog: Træner navne på kort og farver undervejs.

Social læring: Lærer at vente på tur og følge enkle regler.

Kognitiv træning: Matching af tal, bogstaver eller billeder.

Emotionsregulering: Håndtering af spændingen ved at have det “farlige” kort.

Sprog: Træner navne på kort og farver undervejs.

Tip til forældre: Gør spillet lettere for de mindste

Hvis du spiller med meget små børn, kan 51 kort være en stor mundfuld at holde på hånden. Et godt tip er at bruge en kortholder eller blot reducere antallet af kort i sættet. Du kan f.eks. tage alle kort fra 2 til 6 ud af spillet, så bunken bliver tyndere og spillet hurtigere.

Sørg også for, at belysningen er god, så børnene tydeligt kan se forskel på f.eks. 6’ere og 9’ere eller de forskellige kulører, hvis I spiller med den regel. Det vigtigste er, at fokus er på hyggen frem for det strikse regelsæt.

• Kortholder: Hjælper små hænder med at bevare overblikket.
• Færre kort: Gør runderne kortere og mere overskuelige.
• Visuelle par: Brug kort med store, tydelige tal eller motiver.
• Hjælp: Det er okay at hjælpe barnet med at finde par på egen hånd i starten.

Kortholder: Hjælper små hænder med at bevare overblikket.

Færre kort: Gør runderne kortere og mere overskuelige.

Visuelle par: Brug kort med store, tydelige tal eller motiver.

Hjælp: Det er okay at hjælpe barnet med at finde par på egen hånd i starten.

Tjekliste til den perfekte spilaften

Vælg kort: Beslut om det er Dame eller Sorteper.

Ryd bordet: Sørg for plads til at lægge parrene ned.

Tjek humøret: Gammel jomfru er sjovest når alle er med på spøgen.

Hav en præmie/straf klar: F.eks. en sjov tegning på næsen eller retten til at vælge næste spil.Konklusion

Gammel jomfru forbliver en favorit ved spisebordet, fordi det fanger essensen af uskyldig leg og spænding. Selvom de grundlæggende gammel jomfru regler er simple, er den sociale dynamik og de grin, der opstår når jomfruen skifter hænder, noget der kan samle hele familien på tværs af generationer. Det er et spil, der minder os om, at det vigtigste ved kortspil ikke altid er at vinde, men at have det sjovt sammen undervejs.

FAQ – 10 spørgsmål om gammel jomfru kortspil