Gammel jomfru er sandsynligvis det første kortspil, danske børn lærer.
Reglerne er så enkle, at en femårig kan dem efter en runde: læg dine par ned, træk et kort fra din nabo, og lad være med at sidde tilbage med damen, ingen kan parre.
Herunder får du opsætningen med et almindeligt spil kort, hvordan runden faktisk slutter, og en variant der gør spillet markant bedre for lidt større børn.
Hvad er gammel jomfru?
Det er et parringsspil. Alle kort i spættet har en makker — undtagen ét. Det gælder om at komme af med sine kort ved at danne par, og om ikke at være den, der ender med det uparrede kort.
Spillet hedder Old Maid på engelsk og Schwarzer Peter på tysk. De tidligste nedskrevne regler er fra 1831, hvor man fjernede tre damer og lod den fjerde være den gamle jomfru. Det er altså et spil med næsten to hundrede år på bagen.
Man kan spille det på to måder: med et almindeligt spæt, eller med et købt børnesæt med illustrerede par. Denne side handler om den første. Bruger I et købt sæt, ligger reglerne under Sorteper.
Opsætning
Opsætning med et almindeligt spæt
Hele hemmeligheden ligger i, at ét kort ikke kan parres.
- Fjern én dame fra spættet og læg den helt væk. Traditionelt tages klør dame.
- Der er nu 51 kort: 25 par og én enlig dame.
- Bland og del alle 51 kort ud, ét ad gangen. Det gør ikke noget, at nogle får ét kort mere end andre.
- Alle lægger deres par ned med det samme. To ens værdier er et par – to femmere, to konger.
- Har du tre ens, lægger du to ned og beholder den tredje. Har du fire ens, lægger du dem alle som to par.
| Regnestykket | Antal |
|---|---|
| Kort i et fuldt spæt | 52 |
| − én dame lægges væk | −1 |
| Kort i spil | 51 |
| Heraf par | 25 par = 50 kort |
| Tilbage: den gamle jomfru | 1 |
Hvorfor lige en dame? Der er ingen spilteknisk grund. Ethvert kort ville virke. Damen er valgt af tradition – og fordi den giver spillet sit navn.
Der er ingen særlig grund til, at det skal være en dame. Ethvert kort ville fungere lige så godt — det er ren tradition, og det er dét, spillet har fået navn efter.
Sådan spilles der
Turen og slutspillet
Man tilbyder til venstre og trækker fra højre. Spillet går med uret.
- Spilleren til venstre for kortgiveren holder sine kort som en vifte med bagsiden ud mod sin nabo til venstre.
- Naboen trækker ét kort i blinde. Man må ikke se forsiden først.
- Danner kortet et par med noget på hånden, lægges parret ned med det samme.
- Ellers beholdes kortet på hånden.
- Den, der lige har trukket, holder nu selv viften frem mod sin venstre nabo.
To ting, folk ofte gør forkert:
Man må ikke se kortet, før man trækker. Viften holdes med bagsiden ud, og man vælger i blinde. At kigge først ødelægger hele spillet.
Man lægger par ned med det samme. Ikke når det passer én — straks. Ellers kan man ikke holde styr på, hvor mange kort der er tilbage.
Varianter
Dokumenterede varianter
Alle bruger et almindeligt spæt. Kun det uparrede kort skifter.
| Variant | Sådan gør I | Effekt |
|---|---|---|
| Grundspillet | Fjern én dame | Alle ved, at det er en dame, de skal undgå |
| Skjult jomfru | Fjern et tilfældigt kort uden at kigge | Ingen ved, hvilket kort der er jomfruen. Klart den bedste variant til lidt større børn |
| Med joker | Behold alle 52 kort og læg én joker i | 53 kort. Jokeren er jomfruen – let at genkende for de yngste |
| Farvepar | Par skal matche på farve: spar med klør, ruder med hjerter | Sværere og længere. Kræver, at barnet kan skelne kulørerne |
| Færre kort | Tag alle kort fra 2 til 6 ud, og fjern så én dame | Kortere runder og færre kort på små hænder |
| To spæt | Bland to spæt sammen, hvis I er flere end seks | Alle får kort nok til, at runden varer |
Prøv den skjulte jomfru. Når ingen ved, hvilket kort der mangler sin makker, kan man ikke bare kigge efter damer. Det gør spillet markant mere spændende – og det koster ingenting at prøve.
Den skjulte jomfru er værd at fremhæve. I grundspillet ved alle, at det er en dame, de skal undgå — så snart man trækker en, ved man besked. Fjerner man i stedet et tilfældigt kort uden at se på det, ved ingen, hvilket kort der mangler sin makker.
Det gør spillet fra rent held til noget, hvor man faktisk kan regne ud, hvad der er tilbage. Til børn fra otte-ni år er det en klar forbedring.
Taktik i børnehøjde
Der er ikke meget strategi i gammel jomfru, men der er lidt — og børn elsker den del.
Flyt rundt på kortene efter hver tur. Hvis jomfruen altid ligger yderst til højre i din vifte, opdager naboen det.
Hold samme tempo. De fleste afslører sig selv ved at tøve, lige når nogen rører ved det farlige kort.
Skub den lidt frem. Et kort, der stikker en anelse højere op end de andre, bliver oftere valgt. Om det virker eller giver bagslag afhænger af, hvor godt din nabo kender dig.
Kig på ansigterne, ikke kortene. Når du selv trækker, er der ingen information i viften. Der er masser i den, der holder den.
Til de yngste
Gammel jomfru fungerer fra omkring fire år, men 51 kort er mange for små hænder. Et par praktiske greb:
Brug færre kort. Tag alle kort fra 2 til 6 ud, før I fjerner damen. Så er der 31 kort tilbage, og runden er kortere.
Brug en kortholder, eller lad barnet lægge sine kort i en vifte på bordet med bagsiden opad.
Hjælp med at finde par i starten. Det er helt i orden at kigge med de første par runder.
Sørg for godt lys. Sekserne og nierne ligner hinanden, og det er en unødig kilde til frustration.
Spillet er en god første introduktion, fordi man taber tilfældigt. Det føles mindre personligt end i spil, hvor man kan spille forkert — og det er derfor det fungerer, længe før barnet kan tåle at tabe i noget strategisk.
Andre gode førstespil er Fisk, hvor barnet får et rigtigt valg, og Krig, hvor der slet ikke er nogen. Vi har rangeret nemme kortspil efter læretid og sorteret familiespil efter alder.
Om navnet
“Gammel jomfru” og det engelske “Old Maid” er gamle betegnelser for en ugift kvinde, brugt nedsættende. Sådan er navnet også ment: taberen sidder tilbage med damen, ingen ville have.
Flere moderne udgaver har derfor skiftet navn, og nogle bruger andre motiver på det uparrede kort. Spillet er det samme. Vil man hellere kalde det noget andet ved bordet, ændrer det ingenting ved reglerne.
Vil du vide mere om damerne i spættet, har vi en gennemgang af spar dame og af hvor mange billedkort der er i et kortspil.
Den fulde engelske regelgennemgang med historik findes hos Wikipedia.
Skal aftenen fortsætte med noget, hele familien kan være med til, har vi samlet hyggespil.
Kildehenvisninger
- Wikipedia – Old maid: regler efter Arnold (2011), varianter og de tidligste regler fra 1831
- Card Rules Plus – Old Maid: opsætning, trækretning og slutspil
- Official Game Rules – Old Maid: håndtering af tre og fire ens
- Rarepike – How to Play Old Maid: spillerantal og spilletid
- Game 2 Play – Old Maid: rules, strategies and variants
- Wikiwand – Old maid: Scabby Queen og historiske regelsæt
Ofte stillede spørgsmål om gammel jomfru
Hvilket kort fjerner man?
Én af de fire damer — traditionelt klør dame. Det efterlader 51 kort: 25 par og én dame, der ikke kan parres. Det er hende, ingen vil sidde med.
Hvor mange kort får hver spiller?
Alle 51 kort deles ud. Det gør ikke noget, at nogle får ét kort mere end andre — det udligner sig, så snart de første par er lagt ned.
Hvad gør man med tre ens kort?
Man lægger to af dem ned som et par og beholder det tredje på hånden. Har man alle fire, lægger man dem ned som to par.
Hvem taber spillet?
Den, der til sidst sidder tilbage med den uparrede dame. Alle andre er gået fri ved at komme af med deres kort. Spillet har altså ingen vinder i sædvanlig forstand — kun én taber.
Kan man gøre spillet sværere?
Ja. Fjern et tilfældigt kort uden at kigge på det i stedet for en dame. Så ved ingen, hvilket kort der mangler sin makker, og man kan ikke bare undgå damerne.