Der er 12 billedkort i et almindeligt spil kort: fire knægte, fire damer og fire konger. Det er tre billedkort i hver af de fire kulører og svarer til knap en fjerdedel af hele spættet.
Herunder får du den fulde fordeling, forklaringen på hvorfor esset og jokeren ikke tæller med, sandsynlighederne for at trække et billedkort — og en historisk detalje om esset og kongen, som rigtig mange danske sider gengiver forkert.
Svaret i tal
Et billedkort er et kort, der forestiller en person. I det franske spæt, som vi bruger i Danmark, er det knægten, damen og kongen. Der er fire af hver — én i hver kulør (spar, hjerter, ruder og klør) — og det giver i alt 12 billedkort.
Billedkortene i tal
Et fuldt spæt på 52 kort indeholder 12 billedkort — tre i hver af de fire kulører.
| Type | Antal | Engelsk | Rang |
|---|---|---|---|
| Knægt | 4 | Jack (J) | Lavest af de tre |
| Dame | 4 | Queen (Q) | Midterst |
| Konge | 4 | King (K) | Højest af de tre |
| I alt | 12 | Face cards / court cards | 3 i hver af de fire kulører |
Esset tæller ikke med. Et billedkort forestiller en person, mens esset kun viser ét stort symbol — det regnes derfor ikke som billedkort, heller ikke selvom det ofte er det stærkeste kort i spillet. Jokeren tæller heller ikke med.
De 12 billedkort udgør 23 % af spættet. De resterende 40 kort er de fire esser og talkortene fra 2 til 10. Vil du have det samlede regnskab over spættets sammensætning, har vi en gennemgang af hvor mange kort der er i et kortspil.
Hvorfor tæller esset ikke med?
Definitionen er rent visuel: et billedkort forestiller en person. Knægten, damen og kongen er illustreret med menneskefigurer, mens esset kun viser ét stort symbol i kulørens tegn. Derfor regnes esset ikke som billedkort — heller ikke selvom det i mange spil er det stærkeste kort på hånden.
Opdelingen virker tilfældig, indtil man ser på, hvad kortene bruges til. I blackjack har alle tre billedkort præcis samme værdi, nemlig 10 point, mens esset er det eneste kort med variabel værdi — det tæller 1 eller 11 efter spillerens valg. Netop fordi esset opfører sig anderledes, holdes det adskilt i enhver optælling.
Jokeren tæller heller ikke med, selvom den ofte forestiller en nar med et ansigt. Jokeren er et ekstrakort, der slet ikke hører til grundspættet på 52 kort, og den indgår kun i de spil, hvor reglerne udtrykkeligt bruger den.
Hurtig tommelfingerregel: har kortet et ansigt, og er det hverken es, tier eller joker, så er det et billedkort.
Kongen, damen og knægten
De tre billedkort har en fast indbyrdes rangorden i de fleste spil: kongen er højest, så kommer damen, og knægten er lavest. Her er, hvad der kendetegner hvert kort.
Kongen
Kongen er det højeste af de tre billedkort. I langt de fleste moderne spil rangerer den kun under esset, men i flere ældre spil er kongen det absolut højeste kort overhovedet. I poker er kongen næsthøjest efter esset, og i stikspil som whist og bridge er den et af de kort, man vinder de store stik med.
Damen
Damen rangerer mellem knægt og konge. I Hjerterfri har spar dame en berygtet særstatus: den giver alene 13 strafpoint, mens hvert enkelt hjerter kun giver ét.
Det er værd at være præcis her, for det forveksles ofte. Det er ikke damerne som gruppe, der straffes i Hjerterfri — det er netop spar dame, og så alle hjerter uanset værdi.
Knægten
Knægten er det laveste billedkort, og historisk forestillede figuren en væbner eller en kongelig tjener. På engelsk hedder den i dag jack, men den ældre betegnelse var knave.
Knægten har ingen fast talværdi på tværs af spil. I blackjack tæller den 10 som de to andre billedkort. I de fleste stikspil har den ingen pointværdi — den rangerer bare mellem tieren og damen. Og i spil som olsen og røvhul afhænger dens rolle helt af hus- og lokalreglerne.
De traditionelle navne
Fra 1500-tallet fik hvert billedkort i det franske spæt et navn efter en historisk eller mytologisk figur. Navnene blev trykt på franske kort i en periode, men er aldrig blevet officielt standardiseret.
| Spar | Hjerter | Ruder | Klør | |
|---|---|---|---|---|
| Konge | David | Karl den Store | Julius Cæsar | Alexander den Store |
| Dame | Pallas | Judith | Rachel | Argine |
| Knægt | Ogier | La Hire | Hektor | Lancelot |
Navnene er tradition, ikke regel. De varierer fra kilde til kilde — klør knægt optræder således både som Lancelot og som Judas Maccabeus. Moderne danske og engelske kort bærer ingen navne overhovedet; figurerne er rene illustrationer.
Tre detaljer i det klassiske design:
- Ruder konge er den eneste konge, der vises i profil. De tre andre ses forfra.
- Spar knægt og hjerter knægt vises også i profil og kaldes derfor “enøjede knægte”.
- Hjerter konge holder sit sværd, så det ser ud til at gå ind bag hans hoved — deraf øgenavnet “selvmordskongen”.
Billedkort, figurkort eller court card?
På dansk kaldes de tre persontunge kort oftest billedkort, men du vil også møde ordene figurkort og klædekort om præcis de samme tre kort. De dækker alle over knægt, dame og konge.
På engelsk findes der to udtryk, som ikke betyder helt det samme:
- Court cards — den ældre betegnelse, der henviser til hoffet: konge, dronning og knægt.
- Face cards — den nyere, mere dagligdags betegnelse, der simpelthen betyder kort med et ansigt.
I praksis bruges de to engelske ord i flæng om de samme 12 kort. Når du oversætter danske spilleregler, kan du roligt sætte lighedstegn mellem billedkort, court cards og face cards.
Sandsynligheder for at trække et billedkort
Fordi antallet er fast, er sandsynlighederne lette at regne ud. Nedenfor er de vigtigste tal samlet, beregnet på et fuldt spæt på 52 kort uden jokere.
Sandsynligheder for billedkort
Beregnet på et fuldt spæt på 52 kort uden jokere.
| Situation | Brøk | Procent |
|---|---|---|
| Ét kort er et billedkort | 12/52 | 23,1 % |
| Ét kort er ikke et billedkort | 40/52 | 76,9 % |
| To billedkort i træk (uden tilbagelægning) | 12/52 × 11/51 | 5,0 % |
| Ét kort giver 10 point (billedkort eller tier) | 16/52 | 30,8 % |
| Mindst ét billedkort i fem kort | – | 74,7 % |
| Ingen billedkort i fem kort | – | 25,3 % |
| Præcis ét billedkort i fem kort | – | 42,2 % |
Den mest brugbare af tallene: tre ud af fire pokerhænder indeholder mindst ét billedkort. Et billedkort på hånden er altså normalen — ikke noget særligt.
Det tal, de fleste leder efter, er de 23,1 % — altså at knap hvert fjerde kort er et billedkort. I blackjack er det mere relevante tal dog 30,8 %, fordi tierne giver de samme 10 point som billedkortene. Der er nemlig 16 kort i spættet, der tæller ti: de 12 billedkort plus de fire tiere.
Et godt tal at huske er, at tre ud af fire pokerhænder på fem kort indeholder mindst ét billedkort. Et billedkort på hånden er altså normalen — ikke noget særligt. Vil du regne videre selv, har vi en gennemgang af sandsynlighedsregning med kort, hvor metoden bag tallene er forklaret fra bunden.
Hvornår blev esset højere end kongen?
Her ligger den påstand, næsten alle gentager forkert.
Den populære historie lyder, at esset overhalede kongen under Den Franske Revolution som et symbol på, at den laveste kunne slå den højeste. Det er en god historie. Den holder bare ikke.
Spil, hvor esset er det højeste kort, findes dokumenteret allerede i begyndelsen af 1500-tallet — det venetianske Trappola, det franske Piquet og det engelske Triumph rangerede alle esset øverst. International Playing-Card Society peger på Trappola som det tidligst kendte spil, hvor esset slår kongen i alle fire kulører, og vurderer, at udviklingen var i gang i slutningen af 1400-tallet.
Det er cirka 300 år før revolutionen i 1789. Tidslinjen passer med andre ord slet ikke.
Der er dog en kerne af noget i den politiske læsning. Allerede i 1400-tallets tyske spil Karnöffel blev visse lave kort forfremmet til at slå billedkortene, og det blev af nogle samtidige opfattet som samfundsundergravende. Tanken om, at bonden slår kongen, er altså gammel — den er bare ikke fransk, og den stammer ikke fra 1789.
Billedkort i andre kortsystemer
Det franske spæt, vi bruger i Danmark, er ikke det eneste i verden. I andre lande ser billedkortene anderledes ud, men antallet holder sig bemærkelsesværdigt stabilt.
- Det tyske spæt har ingen dame. I stedet er der Unter (under-knægt) og Ober (over-knægt) samt kongen — stadig tre billedkort pr. kulør.
- Det spanske spæt bruger Sota (knægt), Caballo (rytter) og Rey (konge). Igen tre pr. kulør. Det er dette spæt, man blandt andet spiller det baskiske spil Mus med.
- Tarotspæt til spil har fire billedkort pr. kulør, fordi der er tilføjet en ridder mellem knægt og dame. Det giver 16 billedkort i alt.
Fælles for dem alle: uanset system er der tre billedkort pr. kulør — undtagen i tarot, hvor der er fire.
Billedkort, høje kort og korttælling
I blackjack bygger korttælling på forholdet mellem høje og lave kort tilbage i spættet, og her tæller billedkortene som høje. Logikken er, at mange høje kort tilbage i bunken er godt for spilleren: chancen for 20 eller blackjack stiger, og dealeren — som er tvunget til at trække på lave hænder — går oftere over 21.
Det er også derfor, det kan være nyttigt at kende antallet præcist. Har du set ti billedkort gå på bordet, er der kun to tilbage i spættet. Vil du se, hvordan systematisk optælling faktisk fungerer, har vi en gennemgang af kortoptælling i blackjack.
Beslægtede spørgsmål
Vi har regnet resten af spættet igennem på de øvrige sider i serien:
- Hvor mange hjerter er der i et kortspil — og hvorfor netop det tal betyder noget i Hjerterfri.
- Hvor mange ruder er der i et kortspil — fordelingen af kuløren fra es til konge.
Kildehenvisninger
- International Playing-Card Society – Why does the ace outrank the king?
- International Playing-Card Society – Ranking of the Ace and the King
- International Playing-Card Society – Who are the court figures?
- The World of Playing Cards – History of court cards
- The World of Playing Cards – French playing cards
- The World of Playing Cards – History of Danish playing cards
- Pagat – Games played with German suited cards
Sandsynlighederne i artiklen er udregnet direkte og er ikke hentet fra en ekstern kilde.
Ofte stillede spørgsmål om billedkort
Hvor mange billedkort er der i et kortspil?
Der er 12 billedkort: fire knægte, fire damer og fire konger. Det svarer til tre billedkort i hver af de fire kulører og til knap en fjerdedel af spættet på 52 kort.
Tæller esset som et billedkort?
Nej. Et billedkort skal forestille en person, og esset viser kun ét stort symbol. Det gælder også, selvom esset i mange spil er det stærkeste kort. Jokeren tæller heller ikke med.
Hvor mange point giver et billedkort i blackjack?
Ti point — knægt, dame og konge tæller alle det samme. Sammen med de fire tiere er der i alt 16 kort i spættet, der giver ti point.
Hvad hedder billedkort på engelsk?
Face cards eller court cards. Begge betegnelser bruges om de samme 12 kort, og court cards er den ældre af de to.
Hvad er sandsynligheden for at trække et billedkort?
12 ud af 52, altså 23,1 %. Trækker du fem kort, indeholder hånden mindst ét billedkort i 74,7 % af tilfældene.

