Seven Card Stud er en af pokerhistoriens mest klassiske varianter og var i årtier det foretrukne spil på både kasinoer og køkkenborde, før Texas Hold’em overtog førstepladsen. I Seven Card Stud får hver spiller sine egne syv kort fordelt over flere runder – nogle vendt op, så alle kan se dem, og nogle vendt ned – men den endelige hånd dannes altid af præcis fem kort. Denne guide forklarer reglerne fra bunden: hvordan en hånd skrider frem gennem de fem indsatsrunder, hvad ante og bring-in betyder, hvordan indsatserne er bygget op, og hvilke strategiske principper der adskiller en tålmodig spiller fra en, der hurtigt taber sine jetoner. Alt er forklaret i et sprog, som også nybegyndere kan følge.
Hurtigt overblik
- Spiltype: Stud-poker – ingen fælleskort, ingen dealer-knap.
- Antal spillere: 2–8 (fungerer bedst med 5–7).
- Kort pr. spiller: 7 i alt (3 lukkede + 4 åbne); bedste 5-korts hånd vinder.
- Udstyr: Ét standardspil med 52 kort samt jetoner.
- Indsatsrunder: 5 (Third Street til Seventh Street).
- Struktur: Typisk Fixed Limit med ante og bring-in.
- Sværhedsgrad: Reglerne er lette at lære, men spillet er svært at mestre på grund af alle de kort, man skal huske.
Hvad er Seven Card Stud?
Seven Card Stud er et såkaldt stud-pokerspil. Ordet “stud” betyder, at en del af hver spillers kort deles ud med forsiden opad, synligt for alle ved bordet, mens resten holdes skjult. Det står i modsætning til fælleskortspil, hvor kort lægges midt på bordet og deles af alle. I Seven Card Stud er der hverken fælleskort eller en roterende dealer-knap: hver spiller har sine helt egne kort hele vejen igennem.
Når en hånd er færdig, sidder hver spiller med syv kort – tre lukkede (skjulte) og fire åbne (synlige). Målet er at danne den bedst mulige pokerhånd på fem kort ud af de syv. Spillet kan afvikles af 2 til 8 personer med ét almindeligt spil på 52 kort, men det fungerer bedst med fem til syv spillere, fordi bunken kan slippe op sidst i en hånd, hvis otte spillere bliver med til det sidste kort. Netop fordi mange kort ligger åbent, bliver hukommelse og observation lige så vigtige som selve hånden.
Sådan adskiller spillet sig fra Texas Hold’em
I Texas Hold’em får hver spiller kun to private kort og kombinerer dem med fem fælleskort, som alle deler. I Seven Card Stud findes der ingen fælleskort – alle syv kort tilhører den enkelte spiller. Det betyder, at du i Stud har langt mere synlig information om dine modstandere, fordi fire af deres kort ligger åbent, mens du i Hold’em primært har fælleskortene at læse ud fra. Til gengæld skal du i Stud holde styr på mange flere kort på én gang. Vil du have det helt grundlæggende på plads først, kan du starte med vores begynderguide til poker, der forklarer de fælles pokerbegreber, som alle varianter bygger på.
Spillets opbygning: ante, bring-in og de fem indsatsrunder
En hånd Seven Card Stud begynder med en ante. En ante er et lille tvunget beløb, som alle spillere lægger i puljen, før kortene deles, så der er noget at spille om fra start. Derefter deler dealeren tre kort til hver: to vendt ned og ét vendt op. Denne første uddeling kaldes Third Street. Herfra følger yderligere fire uddelinger, og mellem hver af dem er der en indsatsrunde – i alt fem indsatsrunder pr. hånd.
Third Street og den tvungne bring-in
På Third Street afgøres den første handling af en særlig regel: den spiller, der har det laveste åbne kort, skal betale en “bring-in”. Bring-in er en tvungen indsats, der er mindre end den normale minimumsindsats, men større end anten, og den sætter gang i runden. Spilleren kan som regel vælge i stedet at betale en fuld minimumsindsats med det samme.
Har to spillere lige lavt åbent kort, afgøres det af kulørernes rangorden. I poker rangeres kulørerne alfabetisk efter engelsk: spar (højest), hjerter, ruder og klør (lavest). Da bring-in gives til det laveste kort, er det altså spilleren med klør, der må betale, hvis værdierne er ens. Reglen sikrer, at der altid er handling fra første runde, og at ingen kan sidde passivt og se tiden an gratis.
Spillets faser
| Fase | Kort der deles | Indsats | Hvem starter |
|---|---|---|---|
| Ante | Ingen | Lille tvunget beløb fra alle | – |
| Third Street | 2 lukkede + 1 åbent | Bring-in, lille indsats | Laveste åbne kort |
| Fourth Street | 1 åbent | Lille indsats (stor ved åbent par) | Højeste åbne hånd |
| Fifth Street | 1 åbent | Stor indsats | Højeste åbne hånd |
| Sixth Street | 1 åbent | Stor indsats | Højeste åbne hånd |
| Seventh Street | 1 lukket | Stor indsats, derefter showdown | Højeste åbne hånd |
Indsatsstruktur i Limit Seven Card Stud
Seven Card Stud spilles næsten altid som Fixed Limit, hvor indsatsernes størrelse er fastlagt på forhånd. Et bord kan for eksempel annonceres som 10/20: på Third Street og Fourth Street bruges den lille indsats (10), mens indsatsen fordobles til den store (20) fra Fifth Street og frem. Denne faste struktur gør spillet til en matematisk disciplin, hvor du ikke kan skræmme modstandere væk med en kæmpe all-in, men i stedet bygger puljen op skridt for skridt.
Der findes en vigtig undtagelse: Hvis en spiller fra og med Fourth Street har et åbent par, åbnes der op for, at man kan satse det store beløb allerede der. Det kan lægge et tidligt pres på bordet. I de fleste Fixed Limit-spil er antallet af hævninger desuden begrænset – typisk én indsats plus tre reraises pr. runde, så længe der er flere end to spillere med.
Håndrangering og showdown
Vinderen findes med den helt almindelige pokerrangering, hvor en royal flush er bedst og et enkelt højt kort dårligst. Fordi hver spiller har syv kort, men kun bruger fem, skal du vælge de fem, der giver den stærkeste kombination. Er du i tvivl om, hvad der slår hvad, kan du slå op i vores oversigt over pokerhændernes rækkefølge.
Den femte og sidste uddeling hedder Seventh Street, også kaldet “the river”. Her får hver spiller sit syvende kort vendt ned, så man nu har tre skjulte og fire åbne kort. Efter en sidste indsatsrunde vises hænderne (showdown), hvis der er mere end én spiller tilbage, og den højeste fem-korts hånd tager hele puljen. I det sjældne tilfælde, at otte spillere stadig er med på Seventh Street, slipper de 52 kort op. Så lægges ét enkelt kort op midt på bordet som et fælles syvende kort, alle kan bruge.
Strategi: at huske de døde kort
En af de vigtigste færdigheder i Seven Card Stud – og den begyndere oftest overser – er at holde styr på de “døde kort”. Et dødt kort er et kort, du allerede har set på bordet, enten hos en modstander eller hos en, der har foldet. Det kort er væk fra bunken og kan ikke længere komme til dig. Sidder du med tre hjerter og håber på en flush (fem kort i samme kulør), men kan se, at flere andre hjerter allerede ligger åbent hos modstanderne, er dine chancer markant dårligere. Dine “outs” – de kort, der forbedrer din hånd – er simpelthen færre. En dygtig spiller scanner derfor konstant bordet og folder projekter, hvis kortene, de har brug for, er døde.
Valg af starthænder på Third Street
Disciplin på Third Street er grundlaget for at vinde. De fleste hænder bør foldes med det samme, og kun hænder med reelt potentiale er værd at betale for. Stærke udgangspunkter er:
- Store par – for eksempel par i esser eller konger, især hvis begge kort er skjulte og dermed svære for modstanderne at læse.
- Tre kort til en flush – tre kort i samme kulør, men kun hvis kuløren ikke allerede er “død” på bordet.
- Tre kort til en straight – tre kort i rækkefølge, der kan udvikle sig til fem på stribe.
- Tre ens (trips) – en sjælden, men meget stærk starthånd, der ofte spilles langsomt for at få modstanderne til at blive.
Hænger dine tre første kort ikke sammen, eller er de lave og spredte, er det næsten altid korrekt at folde. At betale for at se Fourth Street med en håbløs hånd er den hurtigste vej til at tømme sin stak.
Avancerede begreber: check-raise, semi-bluff og bankroll
Når det grundlæggende sidder, bliver mere avancerede værktøjer relevante. Et check-raise betyder, at du først checker (ikke satser) for at lokke en modstander til at satse, og derefter hæver – en god måde at maksimere værdien af en stærk hånd. En semi-bluff er at satse med et uafsluttet træk, for eksempel fire kort til en flush: du kan enten vinde med det samme, hvis modstanderen folder, eller ramme din hånd senere. Begge dele hviler på pot-odds, altså forholdet mellem puljens størrelse og den indsats, du skal betale for at blive med.
Selvom Fixed Limit føles mindre risikabelt end No Limit, kan udsvingene stadig være store, fordi mange spillere ofte bliver med helt til showdown. Derfor anbefales en solid bankroll – gerne flere hundrede store indsatser for det niveau, du spiller på – så du kan tage de matematisk korrekte beslutninger uden at spille med “scared money”. Vil du dykke ned i, hvordan man disponerer en lille kapital fornuftigt, har vi en særskilt guide til pokerstrategi for små budgetter.
Seven Card Stud online og beslægtede varianter
Seven Card Stud lever stadig som en respekteret klassiker og indgår blandt andet i blandingsformater som H.O.R.S.E. Online er udvalget mindre end for Hold’em, men flere rooms tilbyder det; vil du i gang, kan du læse mere om at spille poker online og hvad du skal være opmærksom på. Spillet har også nære slægtninge:
- Razz – samme opbygning, men den lavest mulige hånd vinder i stedet for den højeste.
- Seven Card Stud Hi-Lo (Eight or Better) – puljen deles mellem den højeste og den laveste hånd.
- Caribbean Stud Poker – et kasinospil med stud-navnet, men hvor man spiller mod huset frem for mod andre spillere.
- Omaha – et fælleskortspil som Hold’em, der viser, hvor anderledes Stud er bygget op.
Typiske begynderfejl
- At spille for mange starthænder – de fleste hænder på Third Street bør foldes.
- At glemme de døde kort – at jagte en flush eller straight, hvis de nødvendige kort allerede ligger åbent.
- At ignorere modstandernes åbne kort – et synligt par kan betyde tre ens, og tre kort i samme kulør kan betyde en flush.
- At kalde dyre indsatser med svage hænder – især fra Fifth Street, hvor den store indsats gør fejl kostbare.
Ansvarligt spil
Seven Card Stud kan spilles som hyggespil helt uden penge, men også som pengespil på kasinoer og online. Pengespil om rigtige penge indebærer altid en risiko for tab, og ingen strategi kan fjerne husets fordel eller garantere gevinst over tid. I Danmark må udbydere af onlinepoker om penge kun operere med licens fra Spillemyndigheden. Oplever du, at spil fylder for meget, kan du udelukke dig selv fra pengespil via det nationale register ROFUS eller kontakte den gratis og anonyme hjælpelinje StopSpillet. Aldersgrænsen for pengespil i Danmark er 18 år.
Kildehenvisninger
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad er bring-in i Seven Card Stud?
Bring-in er en tvungen indsats, som betales af den spiller, der har det laveste åbne kort på Third Street. Den er mindre end den normale minimumsindsats, men større end anten, og dens formål er at sætte gang i den første indsatsrunde.
Hvor mange kort får hver spiller?
Hver spiller modtager i alt syv kort i løbet af en fuld hånd: tre lukkede (skjulte) kort og fire åbne kort. Den endelige pokerhånd dannes af de fem bedste af de syv kort.
Hvad er forskellen på Seven Card Stud og Texas Hold’em?
Den største forskel er, at der ikke er fælleskort i Stud. Hver spiller har sine egne kort hele vejen igennem, og der findes hverken flop, turn eller river som delte kort. Til gengæld ligger fire af hver spillers kort åbent, så der er mere synlig information end i Hold’em.
Hvor mange kan spille med – og hvad sker der, hvis kortene slipper op?
Typisk kan 2 til 8 spillere deltage, men fem til syv fungerer bedst. Bliver otte spillere med helt til Seventh Street, er der ikke kort nok i bunken; så lægges ét enkelt fælleskort op på bordet, som alle kan bruge som deres syvende kort.
Spilles Seven Card Stud som No Limit?
Det er meget sjældent. Seven Card Stud spilles næsten udelukkende som Fixed Limit eller Spread Limit, fordi den faste indsatsstruktur bevarer spillets strategiske balance og forhindrer ekstreme udsving.

