Mousel – regler til det danske kortspil (“Jyllandspoker”)

Mousel er et dansk stikspil med et hasardpræg, der har givet det tilnavnet “Jyllandspoker”. Det er afledt af det tyske spil Mauscheln og har været en fast del af danske spilleaftener i generationer.

Det, der gør Mousel spændende, er puljen: Man spiller ikke bare om stik, men om en pulje, der kan vokse eksplosivt, når spillere går “bet”. I denne guide får du reglerne fra bunden.

Hvad går Mousel ud på?

Mousel er et stikspil, hvor det gælder om at tage stik og undgå at gå “bet”. Det særlige er puljemekanikken: Der ligger hele tiden en pulje på bordet, og den, der tager stik, får del i puljen – mens den, der lover for meget uden at levere, må betale til den.

Spilføreren (typisk kortgiveren eller den, der tager trumfen) skal tage mindst to af de fire mulige stik. Lykkes det ikke, går han bet og betaler til puljen. De øvrige spillere, der vælger at gå med, skal tage mindst ét stik hver for ikke selv at gå bet. På den måde kan puljen hurtigt vokse.

Det skal du bruge

Mousel spilles med 32 kort – fra 7 til es i hver af de fire farver. Man kan bruge et almindeligt sæt og fjerne alle kort fra 2 til 6. Ved mange spillere kan man spille med flere kort.

Man bruger også spillemønter eller jetoner til puljen – ofte starter hver spiller med et fast antal. Spillet fungerer bedst med fire spillere, men kan spilles af tre til fem. En runde er hurtig.

Kortgivning og trumf

Kortgiveren lægger først en fast indsats i puljen. Derefter deles kortene ud i to omgange: Først to kort til hver spiller (og tre til kortgiveren selv), hvorefter det øverste af kortgiverens kort vendes med billedsiden opad for at afsløre trumffarven.

Herefter deles endnu to kort ud til hver, så alle har fire kort på hånden – bortset fra kortgiveren, der har fem og lægger ét kort væk, så han også ender med fire.

Trumffarven slår alle andre farver i spillet.

Sådan spilles stikkene

Der meldes ikke i den simple udgave – kortgiveren spiller ud. Man skal bekende kulør, altså følge den udspillede farve, hvis man kan.

Kan du ikke følge farven, skal du spille trumf, hvis du har den. Denne “trumftvang” er en af de regler, der gør spillet spændende, fordi du kan blive tvunget til at bruge en trumf på et ugunstigt tidspunkt.

Det højeste kort i den udspillede farve vinder stikket – medmindre nogen har spillet trumf, hvor den højeste trumf vinder. Vinderen af stikket spiller ud til næste.

Pulje og bete – spillets kerne

Det er her, Mousel adskiller sig fra almindelige stikspil. Hvert stik, du tager, giver dig en andel af puljen (typisk en fjerdedel, da der er fire stik).

Men går du bet, skal du betale til puljen:

Spilføreren skal tage mindst to stik. Får han kun ét, er han “bet” og betaler et beløb svarende til puljens indhold. Får han slet ingen stik, er han “mouselbet” og betaler det dobbelte.

De øvrige spillere, der vælger at gå med (ikke kaster kortene), skal tage mindst ét stik. Gør de ikke det, går de også bet og betaler til puljen.

Fordi flere spillere kan gå bet i samme runde, kan puljen vokse eksplosivt – deraf tilnavnet “Jyllandspoker”.

At gå med eller kaste kortene

Efter at have set sine kort må hver spiller (efter tur) beslutte, om de vil gå med i runden eller kaste kortene. Kaster du kortene, deltager du ikke i runden og kan hverken vinde puljen eller gå bet.

Går du med, kan du typisk bytte nogle af dine kort ud for at forbedre hånden – på samme måde som i poker – før stikkene spilles. Det er afvejningen mellem en stærk nok hånd til mindst ét stik og risikoen for at gå bet, der er hele spændingen i Mousel.

Strategi og tips

Mousel handler om at vurdere risiko – hvornår er hånden stærk nok til at gå med?

Gå kun med på en rimelig hånd. Kan du realistisk tage mindst ét stik? Har du trumf eller høje kort? Ellers er det ofte klogere at kaste.

Hold øje med puljen. Er puljen stor, er gevinsten fristende – men prisen for at gå bet er tilsvarende høj. Vej gevinst mod risiko.

Husk trumftvangen. Du kan blive tvunget til at spille trumf, hvis du ikke kan følge farve. Planlæg dine kort med det for øje.

Læs bordet. Hvor mange er gået med? Jo flere modspillere, jo sværere er dit stik – men jo større bliver puljen også.

Varianter

Mousel er berømt for sine mange lokale varianter – reglerne skifter fra klub til klub og fra egn til egn. Nogle spiller med tvungen åbning, andre med forskellige måder at vælge trumf på eller at bytte kort på. Nogle steder gælder “dække”, hvor kortgiveren under visse betingelser skal betale ekstra til puljen.

Aftal derfor altid husreglerne, før I går i gang – det hører med til spillets charme.

Historien bag Mousel

Mousel stammer fra det tyske spil Mauscheln, der menes at gå tilbage til 1700-tallet og blev populært i Centraleuropa. Med tiden fandt spillet vej til Danmark, hvor det blev tilpasset og fik navnet Mousel.

Ifølge Wikipedia har spillet tilnavnet “Jyllandspoker” på grund af den eksplosivt voksende pulje, og det har endda haft en rolle i dansk populærkultur – blandt andet i tv-serien Rejseholdet.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange kort bruger man i Mousel?

Mousel spilles med 32 kort – fra 7 til es i hver farve. Hver spiller får fire kort på hånden.

Hvorfor kaldes Mousel “Jyllandspoker”?

Fordi puljen kan vokse eksplosivt: Hver gang en spiller går bet, betaler de til puljen, så den hurtigt kan blive stor – ligesom en pokerpot.

Hvad vil det sige at gå “bet”?

Man går bet, hvis man ikke tager nok stik. Spilføreren skal have mindst to stik; får han kun ét, er han bet. Får han slet ingen, er han “mouselbet” og betaler dobbelt. Øvrige spillere skal tage mindst ét stik.

Hvad er trumftvang?

Kan du ikke følge den udspillede farve, skal du spille trumf, hvis du har den. Det kan tvinge dig til at bruge en trumf på et uheldigt tidspunkt.

Hvor mange spiller man Mousel med?

Man kan spille med tre til fem spillere, men fire er det mest almindelige og giver den bedste balance.

Findes der faste regler for Mousel?

Nej – Mousel er berømt for sine mange lokale varianter. Reglerne skifter fra egn til egn og klub til klub, så aftal altid husreglerne, før I begynder.