Gamle kortspil – dansk kortspilshistorie fra 1487 til i dag

Gamle kortspil er en af de bedst dokumenterede dele af dansk hverdagskultur. Vi ved præcis, hvornår spillekort første gang dukker op i danske kilder, hvem der først måtte fremstille dem, og hvordan staten beskattede dem i århundreder.

Vi ved også, hvilke spil der overlevede — og hvilke der næsten forsvandt.

Denne guide gennemgår kortspillets historie i Danmark, de ældste spil der stadig spilles, og hvad der adskiller de gamle klassikere fra hinanden. Alle årstal er så vidt muligt knyttet til dokumenterede kilder.

Hvad er et gammelt kortspil?

Der findes ingen officiel definition, men i praksis bruges betegnelsen om spil, der opfylder de fleste af disse punkter:

• Dokumenteret alder — spillet har været kendt i Danmark i mindst hundrede år, ofte betydeligt længere.
• Kulturel forankring — det har haft en rolle i dansk selskabsliv, foreningsliv eller familietradition.
• Overleveret mundtligt — reglerne er givet videre mellem generationer frem for gennem en producent.
• Dansk tilpasning — spillet har udviklet særlige danske varianter og husregler.
• Ingen enkelt ophavsmand — spillet er opstået gradvist, ikke opfundet og udgivet af et firma.

Det sidste punkt er værd at bide mærke i. Det udelukker spil som UNO og Skip-Bo, men det udelukker faktisk også 500, som blev opfundet og ophavsretsbeskyttet i USA i 1904 — selvom spillet i dag føles som en dansk klassiker.

Kortspillets historie i Danmark

Det ældste kendte spor af spillekort i Danmark er ikke et kort, men et regnskab.

I kong Hans’ regnskabsbøger fra 1487 er der noteret udbetalinger til dækning af kongens tab ved kortspil. Han regerede fra 1481 til 1513 og var kendt for sit hasardspil.

Kortene kom udefra. I århundreder blev spillekort importeret fra de tyske lande, Nederlandene og Frankrig. Danske kort fandtes ikke — indtil Christian V i 1673 gav Fridrich Jacobsen det første danske privilegium på fremstilling af spillekort, samtidig med at import blev forbudt.

Jacobsens kort var efter sigende af så ringe kvalitet, at handlende ikke ville tage dem ind, og ingen af dem er bevaret.

De ældste bevarede danske spillekort stammer i stedet fra Jean Friedrich Mayer, der fik privilegium i 1752. To af hans spil findes i dag på Nationalmuseet.

Importforbuddet blev først ophævet i 1847. Afgiften på spillekort levede endnu længere — den blev afskaffet i 1990.

Hvorfor kort var dyre — og så pludselig ikke var det

De ældste europæiske spillekort var håndtegnede og håndkolorerede. De var luksusgenstande.

Det ændrede sig omkring år 1400, hvor træsnitstrykket gjorde det muligt at fremstille kort i oplag. Det er altså langt tidligere, end man ofte hører — kortspil var ikke forbeholdt eliten helt frem til 1600-tallet.

I Danmark holdt priserne sig dog oppe længere end i mange andre lande, fordi import var forbudt og produktionen var et monopol.

De ældste kortspil i Danmark

L’Hombre — det spil, der dominerede Europa

Oprindelse: Spanien · Kendt i Danmark fra: 1600-tallet · Spillere: 3-4, hvoraf tre er aktive

L’Hombre var Vesteuropas dominerende kortspil fra 1600-tallet og frem til slutningen af 1800-tallet, hvor det gradvist blev fortrængt af Whist og senere bridge. Navnet kommer fra spansk el hombre, “manden” — altså spilleren.

Overleveringen siger, at spillet blev udviklet af spanske klostermunke i slutningen af 1300-tallet. Det er en god historie, men der findes ingen dokumentation for den. De første sikre skriftlige kilder er fra 1600-tallet.

Spillet har flere usædvanlige træk:

• Det spilles med 40 kort — 8’ere, 9’ere og 10’ere fjernes.
• Det går mod uret, modsat næsten alle andre kortspil.
• Hver spiller får ni kort, tre ad gangen. De resterende 13 kort udgør en talon, altså en reservebunke, man kan bytte kort fra.
• I hvert spil kæmper én spiller alene mod de to andre, som samarbejder.

Matadorer er de højeste trumfer. De bærer stadig spanske navne: spadille (spar es), manille (næsthøjeste trumf) og basta (klør es). Ni matadorer på én hånd er så sjældent, at det historisk blev omtalt i lokalaviserne — og belønnet med en symbolsk præmie fra alle ved bordet.

L’Hombre er det gamle spil, der har klaret sig bedst i Danmark. Det spilles stadig organiseret i klubber og turneringer.

Whist — spillet, der blev til en videnskab

Oprindelse: England · Kendt i Danmark fra: 1700-tallet · Spillere: 4 i to makkerpar

Whist nedstammer fra ældre engelske stikspil, især Ruff and Honours, som igen bygger på det franske Triomphe. Whist beskrives på tryk allerede i 1674 i Charles Cottons The Compleat Gamester.

Navnets oprindelse er omdiskuteret. Den udbredte forklaring er, at det kommer fra det gamle ord whist i betydningen “stille, opmærksom”. Sprogforskere peger dog i stedet på whisk — at “feje” kortene sammen efter hvert stik — og betragter tavshedsforklaringen som en efterrationalisering.

Det afgørende år er 1728, hvor en kreds af herrer på Crown Coffee House i London begyndte at spille systematisk. En af dem, Edmond Hoyle, udgav i 1742 A Short Treatise on the Game of Whist. Bogen blev standardværket i det næste århundrede og gjorde Whist til et spil, man kunne studere.

Whist blev populært, fordi det rammer en sjælden balance: grundreglerne kan læres på et kvarter, men den strategiske dybde rækker til et helt liv.

Es-makker Whist er i dag den mest udbredte danske variant. Her kalder spilføreren en makker ved at nævne et es. Den mekanik stammer ikke fra Whist — den er overtaget fra Skærvindsel.

Skærvindsel — det danske spil, der næsten forsvandt

Oprindelse: Bøhmen · Kendt i Danmark fra: omkring 1800 · Spillere: 4

Skærvindsel er sandsynligvis en dansk udgave af det bøhmiske spil Scharwenzel, som spredte sig hertil omkring Napoleonskrigene. I 1800-tallet blev det stavet “scherwenzel”, og i Jylland staves det ofte “sjervinsel”.

Spillet blev tidligere spillet over hele landet og var populært helt frem til omkring 1950.

Det historisk vigtige ved Skærvindsel er dette: det var det første danske kortspil, hvor spilføreren kunne vælge sin makker ved at kalde et es. Princippet er siden overtaget af Es-makker Whist, som mange danskere spiller i dag uden at vide, hvor mekanikken kommer fra.

Spillet bruger i dag 28 kort, tidligere 36. Trumferne følger en fast rækkefølge kaldet wenzel, hvor bestemte damer og knægte altid er de højeste trumfer uanset farve — den samme idé kendes fra det tyske spil skat.

Skærvindsel er i dag truet af glemsel og holdes primært i live af frivillige.

Bezique — 1800-tallets to-mandsspil

Oprindelse: Frankrig · Spillere: 2

Bezique opstod i Frankrig i 1847 og nåede sit højdepunkt i Paris omkring 1860, hvorefter det bredte sig til England året efter.

Spillet bruger et sammensat spil på 64 kort — to piquet-spil på hver 32 kort, hvor toere til seksere er fjernet. Det kombinerer stikspil med melding, altså det at lægge bestemte kortkombinationer frem for point. Selve kombinationen “bezique” er spar dame plus ruder knægt.

Den mest berømte spiller var Winston Churchill, der var ekspert i seks-spils-varianten kaldet kinesisk bezique.

Bezique var et europæisk overklassefænomen snarere end en dansk folketradition, og det spilles kun sjældent i dag.

Euchre — et amerikansk spil med europæiske rødder

Oprindelse: Alsace, udviklet i USA · Spillere: 4 i makkerpar

Euchre stammer efter alt at dømme fra Juckerspiel, et spil fra Alsace og Pfalz, der er dokumenteret fra 1792. Tysktalende indvandrere bragte det til USA, hvor det i 1850’erne var landets mest spillede kortspil.

Euchre er også grunden til, at jokeren findes i moderne kortspil — kortet dukkede først op i euchre-spil i 1850’erne.

Spillet hører hjemme i amerikansk og canadisk kultur, ikke i dansk. Det er taget med her, fordi det illustrerer, hvordan et europæisk spil kan udvandre og vende tilbage som noget nyt.

Sammenligning af de gamle kortspil

Mønsteret i tabellen er værd at hæfte sig ved. De spil, der har overlevet bedst i Danmark, er dem med en organiseret klubstruktur — L’Hombre og Whist. De spil, der kun blev overleveret i hjemmene, er dem, der er tættest på at forsvinde.

Hvordan de gamle spil formede de moderne

Bridge kommer fra Whist. Udviklingen kan dateres til 1886, hvor John Collinson udgav pjecen Biritch, or Russian Whist. Herfra kom auktionsbridge i 1900-tallets begyndelse og siden kontraktbridge. Bridge beholder Whists stikmekanik, men tilføjer budgivning og en åben makkerhånd.

500 kommer fra Euchre. 500 blev udviklet i USA som en udvidelse af Euchre med budgivning hentet fra bridge, og reglerne blev ophavsretsbeskyttet af United States Playing Card Company i 1904.

Rummy-familien har rødder i ældre europæiske kombinationsspil. Canasta er en af de mest udbredte moderne udløbere.

Tarok går den modsatte vej. Tarok er et af Europas ældste kortspil og blev spillet i Danmark i 1700-tallet. Nationalmuseet ejer et komplet tarokspil fra Johan Friedrich Maier, og en dansk spillebog fra 1786 beskriver reglerne. I dag er spillet næsten ukendt herhjemme.

Hvorfor nogle spil overlevede — og andre ikke

Der er ingen enkelt forklaring, men tre faktorer går igen.

Organisering. Spil med foreninger, turneringer og faste mødetider overlever. L’Hombre fik en landsdækkende union i 1950 og spilles stadig. Skærvindsel fik aldrig noget tilsvarende.

Antal spillere. Spil, der kræver præcis fire deltagere, fungerede godt i en tid med store husholdninger og faste kortaftener. To-mandsspil som Bezique passede til en anden livsform, der forsvandt.

Konkurrence fra bedre spil. Bridge tilbød samme sociale ramme som Whist, men med mere dybde. Det fortrængte både Whist og L’Hombre i store dele af Europa — men bemærkelsesværdigt nok ikke i Danmark, hvor L’Hombre holdt stand.

Sådan kommer du i gang

Start med Whist. Grundreglerne kan læres på et kvarter, og der er masser af spillere at finde. Es-makker-varianten er den mest udbredte i Danmark.

Find et miljø. Aftenskoler, ældreklubber og lokale kortspilsforeninger er den hurtigste vej ind. Gamle spil læres bedst ved bordet, ikke af en regeltekst.

Vær tålmodig med L’Hombre. Spillet har et helt eget ordforråd og går mod uret. Regn med flere aftener, før det sidder — og find nogen, der kan spille med dig undervejs.

Læs historien. Konteksten gør spillet rigere. Du kan finde flere gennemgange under klassiske kortspil.

Ofte stillede spørgsmål om gamle kortspil

Hvornår kom spillekort til Danmark?

Den ældste kendte danske omtale er fra 1487, hvor kong Hans’ regnskabsbøger noterer hans tab ved kortspil. Kortene blev importeret fra Tyskland, Nederlandene og Frankrig — dansk produktion begyndte først med et kongeligt privilegium i 1673.

Hvad er det ældste kortspil, der stadig spilles i Danmark?

L’Hombre. Spillet nåede Danmark i 1600-tallet via Frankrig og spilles stadig organiseret med klubber og et årligt danmarksmesterskab.

Hvad er Skærvindsel?

Et gammelt dansk stikspil for fire spillere, der stammer fra det bøhmiske Scharwenzel og har været kendt i Danmark siden omkring 1800. Det var det første danske spil, hvor man kaldte en makker ved at nævne et es — den mekanik, Es-makker Whist bruger i dag.

Er gamle kortspil svære at lære?

Det varierer meget. Whist har enkle grundregler, som de fleste forstår på et kvarter. L’Hombre har eget ordforråd, egen kortrækkefølge og går mod uret, så der skal regnes med flere aftener.

Hvorfor gik nogle gamle kortspil af mode?

Typisk fordi et nyere spil tilbød det samme sociale format med mere dybde — bridge fortrængte for eksempel Whist mange steder. Spil uden foreninger og turneringer forsvandt hurtigere end spil med en organiseret struktur bag sig.