Kategorier
Kortspil

Hvad Bridge lærte os om at evaluere spilkvalitet: En systematisk tilgang til at vurdere ethvert kortspil

Bridge er et ret særligt spil, idet man både kombinerer snyd og faste regler, ligesom man spiller det i grupper af 4 med to partnere på hvert hold. I modsætning til poker, 7-Kabale, whist, fisk og alle de andre populære kortspil, så er bridge faktisk også det mest spillede i form af turneringer og arrangementer. Og siden Danmark i 2025 blev verdensmester i bridge, er spillet yderligere vokset i popularitet herhjemme.

Spillet har vundet popularitet på grund af dets udfordrende natur, der gør det enkelt at komme i gang med, men som samtidig kræver tusindvis af timers øvelse for at opnå ægte beherskelse. Hertil kommer de talrige kombinationsmuligheder, som konstant byder på nye udfald og uforudsigelige situationer i hver runde. Dette står i kontrast til spil som skak, hvor man altid har fuldt overblik over modstanderens potentielle træk. Det skaber et element af held og strategi, der altså er perfekt til turneringer og årelange partnerskaber.

Perfekt information og sandsynlighed

Når det kommer til kortspil som poker og bridge, er der altid en uvished involveret. Man ved, hvilke kort der findes i et sæt med 52 normale spillekort, ligesom man også ved, hvilke 13 kort man selv har i hænderne. Dog ved man som udgangspunkt ikke, hvad ens to modstandere sidder med, ligesom man heller ikke kender til de 13 spillekort, som ens partner har trukket. Og baseret på indsigter fra Casino24 er netop denne kombination af delvis information og kendte sandsynligheder årsagen til, at bridge er så populært.

Det gør altså spillet til lidt af et puslespil eller mysterie, hvor man udover at skulle spille taktisk ud fra de bedste kombinationer man har på sin egen hånd, også skal tænke strategisk i forhold til hvad de andre 3 spillere ved bordet kan finde på. Og for at gøre det ekstra interessant, er der den velkendte meldeteknik i bridge, der altså åbner op for muligheden for at kommunikere mellem de to partnere for indirekte at fortælle lidt om kortfarver og den anden makkers samlede styrke.

Man får altså ligesom i de mest populære variationer af poker en række værktøjer, man kan bruge til at danne sig et omtrentligt overblik over, hvad ens modstandere ved bordet kan sidde med af kort, men det beror delvist på held og gætteri, selvom dygtige spillere kan bruge sandsynlighedsregning og deres årelange erfaring til at komme tæt på, hvilke kort deres egen makker har, og hvilke kort der så må være på modstandernes hænder. 

Baseret på held eller evner?

Og netop denne blanding af både held og egne evner gør spillet utroligt populært og vanedannende. Det er nemlig ikke unormalt at nybegyndere spiller et tæt på perfekt spil ved rent held og gætteri, og derefter bruger flere år efterfølgende på at prøve at få et ligeså godt spil men denne gang ved hjælp af deres egne evner. Held betyder dog mindre, jo flere runder man spiller. Man kan derfor godt være heldig på kort sigt, men over længere tid er det ofte evner og erfaring der vinder.

Der findes samtidig flere forskellige områder, man kan forbedre sig på, når man spiller bridge. Vi har kort nævnt meldingsteknik, altså evnen til at beskrive sin hånd præcist over for sin makker, inden for de strikse regler, som der nu engang er. Jo mere man spiller, og jo mere man lærer sin makker at kende, jo nemmere bliver dette punkt.

Men der er også andre ting at øve sig på. For eksempel er signalering et populært begreb, der kort sagt går ud på at læse modstandernes kort ud fra de kort, de spiller på bordet. Der er også et vist element af psykologi, hvor man i nogle tilfælde kan udnytte modstandernes mønstre eller vaner til egen fordel. Sidst, men ikke mindst, er der også den generelle evne til at optimere antallet af stik baseret på de kort, man kender til på ethvert tidspunkt.

Når man både kan øve sig, lære nye metoder og strategier og samtidig også bliver nødt til at overlade en del af spillets udfald til skæbnen, er det nemlig ikke et spil, man nogensinde kan 100% mestre, selvom man kan komme ret tæt på. Og fordi man spiller sammen med en makker, der ofte er den samme flere år i træk, opbygger man ofte en dyb forståelse og et helt særligt partnerskab med den person, der yderligere gør spillet til en fornøjelse og noget, man kan se frem til i løbet af arbejdsugen.

Utallige kombinationer

Hvis man kender lidt til matematik, har de 52 spillekort et enormt antal mulige kombinationer. Faktisk er der mere end 600 milliarder forskellige måder at danne hænder på i bridge. Og når man samtidig tænker på modstandernes mulige hænder, er dette tal effektivt uendeligt. Derfor er bridge ikke et spil, hvor man skal være god til at huske på specifikke kombinationer. I stedet kan man dog godt sætte sig ind i de overordnede mønstre.

En hånd med 4 kort i spar, der samlet set har 13 point, kan nemlig være ret tæt på en anden hånd, der har 4 kort i hjerter med en samlet værdi på 12 point. Kender man en af disse hænder, kan man ofte få en ret god idé om, hvad den anden hånd kan bestå af. Det gør bridge til et spil, man ikke direkte kan løse matematisk, men som man med erfaring og evner kan lære hele livet, dog i en sådan grad, at gode spillere næsten altid vil slå mindre dygtige spillere.

De utallige kombinationer er derfor en positiv ting, der uden tvivl har bidraget til populariteten og selv med moderne computere og kunstig intelligens, er der ikke noget som tyder på at der lige pludselig bliver opfundet en ny strategi der gør at en nybegynder kan vinde turnering efter turnering. 

Spilkvalitet, risiko og strategi

Når man tænker på kvaliteten af et spil, uanset om der er tale om bridge, poker, enarmede tyveknægte eller et computerspil, handler det primært om dybde, variation og feedback. Eller med andre ord er spillet værd at spille gang på gang? Her må bridge siges at have en høj indbygget kvalitet, da man aldrig i ens levetid kan nå at komme alle kombinationer og mulige hænder igennem, ligesom man også kan forbedre sig og bygge et stærkere partnerskab med sin makker år efter år.

Derudover bør man også kigge på risikovurderingen. De bedste spil har en tendens til at lægge op til bevidste chancer, der kan koste dyrt, hvis man misser dem, eller føre til gode gevinster, hvis man rammer rigtigt. Også her passer bridge godt ind i hvad man ønsker at se i et spil med høj kvalitet. Byder man for højt i bridge, kan det koste dyrt i point, ligesom underbud kan føre til tabte gevinster. Derfor er risiko et vigtigt element.

Og helt afsluttende, så er strategi også en vigtig søjle, der bør diskuteres, når vi snakker om evaluering af spilkvalitet. Taktik er de kortsigtede handlinger, vi foretager os i et spil, men strategi er den lange plan, der gør spillet interessant og værd at tænke over. Her er meldingerne i bridge en perfekt teknik, da man lægger planen for alle 13 stik, hvilket kan føre til en sammenhængende plan, der strækker sig over hele spillet.

Konklusion

Mange spil belønner fremragende taktik. Tænk for eksempel på sport som fodbold eller Formel 1. Her er hurtige reflekser, god situationsfornemmelse og evnen til at udnytte modstanderens fejl her og nu utroligt vigtige. Men de bedste spil, dem man vender tilbage til i årevis, belønner også strategi, ligesom de er fyldt med risiko og dybde. Bridge er tæt på et perfekt spil i mange sammenhænge, fordi det både er fyldt med taktik og strategi. Og først når du mestrer begge typer, kan du kalde dig en god spiller.