Pesten: Regler, specialkort og strategi til kortspillet

Pesten er et af Danmarks mest elskede aflægningsspil – et hurtigt kortspil, hvor det hele handler om at komme af med alle sine kort før de andre. Spillet har fået sit dramatiske navn fra de såkaldte pestkort, der tvinger dine modstandere til at trække ekstra kort op på hånden. Her får du de komplette regler, en gennemgang af alle specialkortene og konkrete strategier, så du kan vinde flere runder.

Hvad er Pesten?

Pesten er et aflægningsspil (på engelsk et shedding game), hvor man på skift lægger kort oven på hinanden. Et aflægningsspil er en type kortspil, hvor målet ikke er at samle stik eller point, men blot at slippe af med alle kortene på hånden. Navnet “Pesten” kommer af, at nogle kort fungerer som en pest for de andre spillere: de skal trække ekstra kort, når et pestkort bliver lagt.

Spillet hører til den samme store familie som Crazy Eights, det tyske Mau-Mau og det danske Olsen. Den moderne kommercielle udgave af samme idé kender de fleste som UNO, blot med specialtrykte kort i stedet for et almindeligt spil kort. Kortspilsarkivet Pagat.com samler hele denne “Eights”-familie og noterer, at Pesten er det hollandske navn for spiltypen. De enkelte spil minder meget om hinanden, men har hver deres specialkort og små lokale forskelle.

Det skal du bruge

Pesten kræver ikke andet end et helt almindeligt spil kort. Her er det korte udstyrsliste:

• Et spil kort — et standardspil med 52 kort. Nogle spiller med de to jokere som ekstra pestkort, men mange lader dem ligge. Er du i tvivl om, hvor mange kort der er i et spil kort, kan du altid tælle efter inden.
• 2–6 spillere — spillet fungerer bedst med 3–5 personer, men kan sagtens spilles af to.
• Et bord eller en flad overflade — der skal være plads til to bunker: en at trække fra og en at lægge på.

Fordi reglerne er enkle og runderne korte, er Pesten et oplagt valg blandt nemme kortspil, som både børn og voksne hurtigt kan være med til.

Sådan gør du kortene klar

Udpeg en giver, der blander kortene grundigt. Giveren deler derefter kort ud ét ad gangen med uret:

• Hver spiller får 5 kort i den mest udbredte danske version. Nogle familier deler 7 kort ud — aftal antallet, inden I går i gang.
• De resterende kort lægges i en trækbunke med bagsiden opad midt på bordet.
• Det øverste kort vendes og lægges ved siden af som starten på spilbunken. Er det første kort tilfældigvis et specialkort, vender man typisk et nyt, indtil der ligger et almindeligt kort øverst.

Spilleren til venstre for giveren begynder, og derefter går turen med uret.

Spillets gang

Når det er din tur, skal du lægge et kort oven på spilbunken. Kortet skal passe til det øverste kort på mindst én af to måder:

• Samme farve — altså samme kulør: hjerter, ruder, spar eller klør.
• Samme værdi — altså samme tal eller billedkort, for eksempel en konge på en konge.

Ligger der for eksempel hjerter 7 øverst, kan du lægge et vilkårligt hjerter eller en vilkårlig 7’er. Kan du ikke lægge noget, trækker du ét kort fra trækbunken. Passer det trukne kort, må du lægge det med det samme; ellers beholder du det, og turen går videre. Når trækbunken er tom, blander man spilbunken (på nær det øverste kort) og danner en ny trækbunke.

Specialkort i Pesten

Specialkortene er hele hjertet i Pesten — det er dem, der giver spillet dets navn og dets drama. Nedenfor er den mest almindelige danske udgave. Reglerne varierer meget fra familie til familie, så bliv altid enige om, hvilke kort der har effekt, før første runde.

Et par vigtige præciseringer til specialkortene:

• 2’eren kan stables — bliver du ramt af en 2’er, men selv har en 2’er på hånden, kan du lægge den og sende straffen videre. Nu skal den næste trække fire kort, derefter seks og så fremdeles, indtil en spiller ikke kan svare igen og må trække hele bunken op.
• 8’eren er spillets joker — den må lægges oven på et hvilket som helst kort, og du melder højt, hvilken farve der nu gælder. Netop dette “frie” ottal er årsagen til, at spillets internationale slægtning hedder Crazy Eights.
• Esset bruges i nogle husregler til at vende spilretningen i stedet for at springe en spiller over. Ved kun to spillere betyder begge varianter i praksis, at du får en ekstra tur.

At vinde – og reglen om “sidste kort”

Du vinder runden, når du er den første, der har lagt alle sine kort. Men der er én vigtig regel på vejen dertil:

• Sig til, når du har ét kort tilbage — mange siger højt “sidste kort” (eller “pesten”), når de kun har ét kort på hånden. Glemmer du det, og en medspiller opdager det, straffes du som regel ved at trække to kort op.
• Du må ikke altid slutte på et specialkort — i flere husregler er det forbudt at vinde ved at lægge sit sidste kort som et pestkort. Gør du det, skal du i stedet trække kort som straf. Aftal på forhånd, om denne regel gælder hos jer.

Vil I spille en længere kamp, kan I spille flere runder og tælle point efter de kort, taberne sidder tilbage med — billedkort tæller typisk mest. Den spiller, der først når en aftalt point-grænse, har tabt.

Varianter og husregler

Fordi Pesten er et folkeligt spil uden en officiel regelbog, findes der mange lokale udgaver. De mest almindelige variationer er:

• Antal kort — 5 eller 7 kort pr. spiller er begge udbredte.
• Flere pestkort — nogle gør knægten til et retningsskift eller lader et bestemt kort, for eksempel spar 2, give ekstra straf.
• Jokere — spilles de med, lader man typisk en joker tvinge den næste spiller til at trække fem kort.
• Træk til du kan lægge — i stedet for kun at trække ét kort, når man ikke kan lægge, trækker nogle, indtil de får et kort, de kan bruge.

Den tætteste danske slægtning er Olsen, der ligner Pesten til forveksling, men typisk har sin helt egen “Olsen”-udråbsregel og et par ekstra straffekort. Nedenfor kan du se, hvordan Pesten placerer sig blandt de beslægtede aflægningsspil:

Ligner dit yndlingsspil Pesten, men med andre kortnavne? Så spiller du formentlig blot en lokal variant af samme idé. Flere af dem finder du blandt sidens familiespil.

Gode råd og typiske fejl

Pesten er let at lære, men lidt taktik gør en stor forskel. Her er de vigtigste råd:

• Gem dine specialkort — hold på 2’ere og 8’ere, til du virkelig kan bruge dem til at ramme en modstander med få kort.
• Hold øje med farverne — læg helst den farve, dine modstandere lader til at mangle, så de må trække.
• Tænk på rækkefølgen — en 2’er eller et es rammer altid spilleren ved siden af dig, så brug dem, når den næste er tæt på at vinde.
• Skil dig af med mange kort i samme farve — har du en lang serie, så prøv at holde spillet i den farve.
• Glem ikke “sidste kort” — den klassiske nybegynderfejl er at vinde “i stilhed” og så blive straffet med to ekstra kort.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor mange kort får man i Pesten?

I den mest udbredte danske version får hver spiller 5 kort. Nogle familier deler 7 kort ud. Begge dele er helt almindelige — aftal antallet, før I begynder.

Hvad er forskellen på Pesten og Olsen?

De to spil er næsten identiske aflægningsspil. Pesten har navn efter pestkortene, der tvinger modstandere til at trække, mens Olsen typisk tilføjer en “Olsen”-udråbsregel ved sidste kort og nogle ekstra straffekort. Reglerne overlapper så meget, at mange bruger navnene i flæng.

Kan man lægge en 8’er oven på en 2’er?

Det afhænger af jeres husregler. I mange udgaver skal du enten svare en 2’er med en ny 2’er eller trække straffen; du kan altså ikke slippe uden om med en 8’er. Andre grupper tillader det. Bliv enige, før I spiller.

Skal man sige noget, når man kun har ét kort tilbage?

Ja, i de fleste udgaver siger man højt “sidste kort”, når man kun har ét kort på hånden. Glemmer du det, straffes du som regel ved at trække to kort op.

Hvor mange kan spille Pesten?

Pesten kan spilles af 2 til omkring 6 personer med ét spil kort. Det fungerer bedst med 3–5 spillere. Er I mange, kan I lægge to spil kort sammen.