Gnav er et af Danmarks ældste selskabsspil og et hurtigt byttespil, hvor alle kæmper om ikke at sidde tilbage med den dårligste brik, når runden slutter. Et byttespil betyder, at man forsøger at bytte sig til en bedre brik hos sidemanden i stedet for at lægge kort ud på bordet. Reglerne kan virke forvirrende første gang, men grundidéen er enkel, og en runde er ofte overstået på få minutter. Her får du de komplette regler, en gennemgang af alle 21 brikker og deres rangorden samt spillets lange historie fra fransk hofspil til dansk julehygge.
Hvad er Gnav?
Gnav er et nordisk rundespil, der har været spillet i både Danmark og Norge i flere hundrede år. Det kan spilles med et særligt sæt drejede træbrikker eller med en speciel pakke på 42 kort. Spillet passer til alt fra 2 til 20 deltagere – og i de ældste regler helt op til 37 – hvilket gør det til et oplagt valg, når mange skal underholdes på én gang.
Målet er enkelt: du vil for alt i verden ikke ende med den laveste brik, når runden afsløres. Den uheldige spiller med den dårligste brik må betale en streg (et mærke) eller en tændstik, alt efter hvordan I tæller point. Gnav hører til blandt de klassiske kortspil, man stadig kan finde frem til jul.
Det særlige ved brikudgaven er, at de drejede træbrikker ligner hinanden fuldstændig, når de står op på bordet. Først når man løfter en brik, kan man læse dens værdi på bunden. Ingen ved derfor, hvad naboen gemmer – og det er netop den skjulte information, der skaber spændingen.
Det skal du bruge
For at spille Gnav skal du bruge et komplet Gnav-sæt. Det består af 42 enheder: 21 forskellige motiver, hvor der er to af hvert. Sættet fås enten som træbrikker, der traditionelt opbevares i en lille skindpose, eller som trykte kort. Derudover har hver spiller brug for et antal marker – det kan være tændstikker, mønter, bønner eller blot streger på et stykke papir.
Du kan ikke spille Gnav med et almindeligt spil kort, fordi figurerne (gøg, dragon, kat og så videre) er unikke for spillet. Vil du læse mere om de ældre, hjemlige spil, kan du dykke ned i siden om gamle danske kortspil.
Hurtigt overblik
| Spiltype | Selskabsspil / byttespil (rundespil) |
|---|---|
| Antal spillere | 2–20+ (oprindeligt op til 37) |
| Antal brikker/kort | 42 i alt (21 motiver, 2 af hvert) |
| Udstyr | Gnav-sæt (træbrikker eller kort) samt marker/tændstikker |
| Sværhedsgrad | Let – nem at lære |
| Spilletid | Ca. 5–20 minutter pr. spil |
| Alder | Fra ca. 6–7 år |
| Oprindelse | Udviklet af det italienske Cuccù; i Danmark fra 1820’erne |
| Sæson | Forbindes traditionelt med jul og nytår |
Brikkerne og deres rangorden
Alle 21 motiver har en fast rangorden fra højest til lavest. De fem højeste kaldes matadorer (i de allerældste regler stavet “ratadorer”). En matador er en særlig brik, der ikke bare kan byttes væk som de andre – i stedet udløser den et bestemt råb og en særlig handling, når nogen forsøger at bytte med den.
Under matadorerne følger talbrikkerne fra XII (12) ned til I (1), og i nogle sæt også en nul-brik. Nederst finder du Potten, Uglen og Narren. Rækkefølgen af de tre laveste varierer faktisk fra familie til familie og fra egn til egn, så det kan betale sig at blive enige inden spillets start. I den mest udbredte version er Narren den absolut laveste.
Brikkernes rangorden
| Rang | Brik | Note |
|---|---|---|
| 1 (højest) | Gøgen | Matador. Råb: “Stå for gøgen!” – stopper runden. Kan aldrig byttes væk. |
| 2 | Dragonen | Matador. Råb: “Hug af!” – modspilleren får en streg. |
| 3 | Katten | Matador. Råb: “Kis! Kis!” – modspilleren får en streg, og bytter annulleres. |
| 4 | Hesten | Matador. Råb: “Hest forbi!” – byttet sendes videre uden straf. |
| 5 | Huset | Matador. Råb: “Hus forbi!” – byttet sendes videre uden straf. |
| 6–17 | Tallene XII–I (12 ned til 1) | Almindelige brikker. I nogle sæt indgår også en nul-brik. Byttes frit. |
| 18–20 (lavest) | Potten, Uglen og Narren | De tre laveste brikker. Narren er oftest nederst og giver altid en streg. Rækkefølgen varierer fra egn til egn. |
Sådan spiller du Gnav trin for trin
1. Uddeling
En spiller udnævnes til uddeler. Brikkerne blandes (eller lægges i posen), og uddeleren giver én brik til hver spiller. Du kigger forsigtigt på din egen brik uden at vise den til nogen. Får du Narren, skal du efter traditionen banke i bordet, så de andre ved, at den værste brik er i spil.
2. Byt eller stå
Spillet begynder med spilleren til venstre for uddeleren og fortsætter med uret. På din tur har du to muligheder:
- Stå — du er tilfreds med din brik og siger “Jeg står!”. Turen går videre til næste spiller.
- Bytte — du vil af med din brik og siger “Jeg bytter!”. Du bytter da brik med din nabo til venstre.
Din nabo er som udgangspunkt tvunget til at bytte, hvis vedkommende har en almindelig talbrik, Potten, Uglen eller Narren. Men holder naboen en af de fem matadorer, sker der noget helt særligt.
3. Matadorernes særlige kald
Når du forsøger at bytte med en spiller, der holder en matador, afsløres det med et råb:
- Gøgen (den højeste brik) — holderen råber “Stå for gøgen!”. Spillet stopper på stedet, og alle vender deres brikker. Gøgen kan aldrig byttes væk.
- Dragonen — holderen råber “Hug af!”. Du, der ville bytte, får en streg og beholder din egen brik.
- Katten — holderen råber “Kis! Kis!”. Du får en streg, og alle bytter i runden annulleres, så spillerne får deres oprindelige brik tilbage.
- Hesten — holderen råber “Hest forbi!”. Der sker ingen straf; dit ønske om at bytte sendes bare videre til næste spiller.
- Huset — holderen råber “Hus forbi!” og virker præcis som hesten: byttet springes over uden straf.
4. Uddelerens tur
Til sidst kommer uddeleren selv til. I stedet for at bytte med en nabo må uddeleren vælge at bytte sin brik med den øverste i bunken (eller trække en ny brik fra posen). Trækker uddeleren en hest eller et hus, trækkes der blot en ny brik. Uddelerens tur afslutter runden.
5. Afsløring og streger
Når runden er slut, vender alle deres brikker. Spilleren med den laveste brik får én streg. Står to spillere lige nederst, får de begge en streg. Har du Narren, får du altid en streg, uanset hvad de andre viser. Bagefter samles brikkerne ind, og en ny runde kan begynde.
Hvornår er en spiller ude?
Før spillet aftaler I, hvor mange streger en spiller må samle, før vedkommende er “død” og ude af spillet. Traditionelt sættes grænsen ved 3 eller 5 streger. Spiller I med tændstikker eller mønter i stedet, betaler taberen én brik til puljen hver runde, og man er ude, når man ikke har flere tilbage.
Spillet fortsætter runde efter runde, mens den ene spiller efter den anden ryger ud. Den sidste, der stadig er med, når alle andre er slået ud, har vundet. Fordi en runde går så hurtigt, kan et helt spil Gnav sagtens klares på en halv times tid.
Strategi og gode råd
Gnav er først og fremmest et hygge- og heldspil, men der er alligevel et par ting, der kan hjælpe dig:
- Hold pokerfjæs — fordi brikkerne er skjulte, lever spillet af bluff. Reagerer du synligt, når du får en lav brik, gennemskuer de andre dig hurtigt.
- Kend matadorerne — husk, hvilke fem brikker der udløser et råb. At løbe ind i en dragon eller kat koster en streg, så det gælder om at fornemme, hvornår naboen sidder godt.
- Skil dig af med Narren — har du den laveste brik, så byt den væk, mens du kan, før runden lukkes af en gøg.
- Vær opmærksom som uddeler — du har den ekstra mulighed at trække fra posen, hvilket kan redde dig fra en sikker streg.
Gnavs historie – fra hofspil til julehygge
Gnav stammer fra en lang europæisk familie af byttespil. Rødderne går tilbage til det franske spil Mécontent og det italienske Cuccù (“kukmand”), der bredte sig nordpå. Da spillet nåede Danmark i 1820’erne, blev de første sæt på 42 kort fremstillet af bogtrykkeren Jacob Holmblad. Derfra rejste spillet videre til Norge – dengang i union med Danmark – hvor navnet Gnav opstod. I Sverige udviklede den samme spilfamilie sig til Kille.
Træbrikkerne menes at være blevet populære blandt andet på grund af et forbud mod spillekort under den pietistiske kong Christian 6. (1730–1746). Oprindeligt var Gnav et pengespil, men i løbet af 1800-tallet blev det til et uskyldigt børne- og familiespil, der især blev spillet i juletiden. Ifølge Den Store Danske spilles det sjældent i Danmark i dag, men det lever stadig enkelte steder – for eksempel på Møn – som en fast tradition juleaften og nytårsaften.
Spillet har også sat sig spor i dansk kultur. I Johan Krohns elskede julefortælling “Peters Jul” spiller børnene netop Gnav om peberkager. Selve navnet knyttes ofte til det italienske “gnao”, et kælenavn for katten, som optræder på en af brikkerne.
Varianter og beslægtede spil
Gnav har mange slægtninge rundt om i Europa. Den italienske Cuccù, den tyske Hexenspiel og den hollandske Slabberjan (der spilles i Zeeland) bygger på samme grundidé. I Norge findes desuden en enklere udgave kaldet Hypp, der kun bruger ét sæt af de 21 motiver.
Selve princippet – at undgå den dårligste brik og skubbe den over på naboen – minder meget om danske klassikere som Sorteper og Gammel Jomfru, hvor det også gælder om ikke at sidde tilbage med det “forkerte” kort. Kan du lide den slags stemning, finder du flere forslag blandt sidens hyggespil. Er du mere til historiske danske kortspil, er L’hombre et oplagt næste skridt.
Kildehenvisninger
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvor mange kan spille Gnav?
Gnav spilles typisk af 2 til omkring 20 personer, og de ældste regler nævner helt op til 37 deltagere. Det gør spillet velegnet til store familiesammenkomster, hvor mange skal være med på én gang.
Hvad er en matador i Gnav?
Matadorerne er de fem højeste brikker: Gøgen, Dragonen, Katten, Hesten og Huset. De kan ikke uden videre byttes væk – i stedet udløser de et bestemt råb og en særlig handling, når en anden spiller forsøger at bytte med dem.
Hvad sker der, hvis man får Narren?
Narren er som regel den laveste brik. Får du den, bør du efter traditionen banke i bordet, så de andre advares. Ved rundens afslutning giver Narren altid en streg, uanset hvad de øvrige spillere viser, så det gælder om at bytte den væk i tide.
Spilles Gnav med kort eller brikker?
Begge dele. Gnav fås både som et sæt drejede træbrikker og som en pakke på 42 kort. Reglerne er de samme; brikudgaven er blot sværere at snyde i, fordi værdien er skjult på bunden af brikken.
Hvorfor forbindes Gnav med julen?
Gnav gik i 1800-tallet fra at være et pengespil til at være et uskyldigt familiespil, der især blev taget frem i juletiden. Traditionen med at spille juleaften og nytårsaften lever stadig enkelte steder i Danmark, og spillet optræder blandt andet i julefortællingen “Peters Jul”.