Dansk Tarok – regler, Ultimo og de to puljer

Dansk tarok er et af de ældste og sværeste kortspil, der stadig spilles organiseret i Danmark — og samtidig et af de mest misforståede. Mange tror, det handler om spådomskort eller om at samle flest point. Det gør det ikke.

Der er hverken budgivning eller faste makkerpar, det højeste kort er ikke det, folk regner med, og midt på bordet står der to skåle med jetoner. Næsten alt i spillet drejer sig om, hvem der vinder det allersidste stik.

Denne guide gennemgår reglerne, som de faktisk spilles i den danske tradition — kortene, meldingerne, Ultimo og Bagud, de to puljer og pointtællingen — forklaret fra bunden, så du kan sætte dig til bordet uden at kende spillet på forhånd.

Hvad er dansk tarok?

Tarok spilles af tre spillere med et komplet tarotspæt på 78 kort. Er I fire om bordet, sidder den spiller, der sidder over for kortgiveren, over i den runde — men vedkommende betaler stadig til puljerne. Spillet går mod uret, og spilleren til højre for kortgiveren spiller ud.

Spættet består af 21 tarokker (trumfer, nummereret 1–21), et særligt kort kaldet skisen (narren) og fire almindelige farver — spar, klør, hjerter og ruder — med 14 kort i hver. Hver farve har konge, dame, kaval og knægt foruden ti talkort. Begrebet trumf, altså en farve der slår alle andre, er værd at have styr på, hvis du er ny; vi forklarer det i vores guide til hvad trumf er i kortspil.

Historisk er dansk tarok den sidste overlevende i en familie af spil, der på tysk hed Grosstarock. De blev spillet i store dele af Tyskland og nabolandene fra slutningen af 1700-tallet og gennem det meste af 1800-tallet. Alle andre steder uddøde de. I Danmark gjorde de ikke, og spillet dyrkes stadig i klubber.

Målet er ikke at samle flest point i almindelig forstand. Målet er at vinde det sidste stik med et bestemt kort — og at undgå selv at komme galt af sted med det.

Sådan forløber en runde

En runde følger altid den samme rækkefølge, fra kortene gives, til det afgørende sidste stik er spillet:

1. Kortgivning. Der gives fem kort ad gangen, indtil hver af de tre spillere har 25. Kortgiveren tager selv de sidste tre kort og sidder dermed med 28 på hånden.
2. Skaten. Kortgiveren lægger tre kort bort — det kaldes skaten. De går direkte i kortgiverens egen stikbunke og spilles ikke med. Man må aldrig lægge en konge, pagaten (tarok 1) eller mondoen (tarok 21) i skaten, og trumfer må kun lægges væk, hvis man derved bliver helt renonce (uden kort) i trumf.
3. Meldinger. Har man bestemte kortkombinationer, skal de meldes højt — det er obligatorisk, ikke frivilligt. Meldingerne betales straks af de to andre og afslører samtidig vigtig information om, hvem der sidder med hvad.
4. Spillet. Spilleren til højre for kortgiveren spiller ud, og spillet går mod uret. Man skal bekende kulør. Kan man ikke følge farven, skal man spille en trumf — men man behøver ikke at overtrumfe den trumf, der allerede ligger. Har man hverken farven eller en trumf, må man spille et hvilket som helst kort.
5. Sidste stik. Her afgøres det hele. Det er i det allersidste stik, Ultimo og Bagud bliver aktuelle.

Meldingerne

Meldinger er obligatoriske og betales med det samme af de to modspillere. De er samtidig et af spillets vigtigste informationslag, fordi de røber, hvem der har mange trumfer, konger eller netop pagaten.

Ved melding af tarokker skal man også oplyse, om man har pagaten, og skisen tæller med som trumf i den optælling. Et enkelt kort kan indgå i flere meldinger — især skisen — men hver melding skal laves og betales for sig. Har man intet at melde, siger man blot pas.

Ultimo, Bagud og de to puljer

Her ligger hele spillet; alt andet er sekundært. Det drejer sig om de fem Ultimo-kort: de fire konger og pagaten (tarok 1). Vinder du rundens allersidste stik med ét af dem, har du vundet Ultimo.

• Pagat Ultimo — du får 45 fra hver modspiller og hele pagatpuljen.
• Konge Ultimo — du får 40 fra hver modspiller og hele kongepuljen.
• Sidste stik med et andet kort — du får 20 fra hver modspiller, men rører ikke puljerne.

Bagsiden hedder Bagud. Spiller du en konge eller pagaten til sidste stik uden at vinde det, er du gået Bagud — og straffen er præcis lige så stor, som gevinsten ville have været:

• Pagat Bagud — du betaler 45 til hver modspiller og fordobler pagatpuljen.
• Konge Bagud — du betaler 40 til hver modspiller og fordobler kongepuljen.

Det er netop derfor, spillet er svært: at holde på en konge til det sidste stik er på én gang den største gevinst og den største risiko i spillet.

På bordet står der to skåle — pagatpuljen og kongepuljen. Ved spillets start lægger hver spiller 20 jetoner i hver. Puljerne vokser undervejs: kortgiveren betaler 5 til hver pulje ved hver kortgivning, og en spiller, der spiller en konge eller pagaten undervejs uden at vinde stikket, betaler 5 til hver modspiller og 5 til den tilsvarende pulje.

Når nogen vinder Ultimo, tømmes den relevante pulje og skal funderes på ny med 20 fra hver spiller. En pulje, der har fået lov at vokse gennem mange runder, kan blive meget stor — og det er netop derfor, erfarne spillere holder øje med, hvilken pulje der er rigest, før de vælger mellem konge- og pagat-ultimo. Når sidste runde er spillet, deles indholdet af begge puljer ligeligt mellem spillerne.

Dansk tarok er altså ikke et spil om at samle point i almindelig forstand. Det er et spil om at vurdere, hvornår man tør satse på et Ultimo-kort, og hvordan man forhindrer de andre i at gøre det samme.

Pointoptælling

Selvom Ultimo er omdrejningspunktet, tælles der også almindelige point i hver runde. De afgør de mindre mellemregninger fra kortgiver til kortgiver.

Tout og Nolo

To sjældne udfald vender op og ned på det hele:

• Tout — én spiller tager samtlige 25 stik. De to andre betaler 85 hver, og vinderen tager begge puljer, som derefter skal funderes på ny.
• Nolo — én spiller tager slet ingen stik. De to andre betaler 25 hver. Ved Nolo tælles der hverken sidste stik, Ultimo eller kortpoint.

Kortgiveren kan vælge at spille åbent for Tout ved at lægge skisen i skaten og melde det på forhånd. Lykkes det ikke, koster det 85 til hver modspiller og en fordobling af begge puljer — så det er et stort væddemål.

Strategi

God tarok handler mindre om held og mere om at læse bordet. Disse principper går igen hos erfarne spillere:

• Hold styr på trumferne — der er 21 i alt. Ved du, hvor mange der allerede er spillet, ved du også, om din tarok 18 stadig er den højeste tilbage.
• Vurder dit Ultimo tidligt — en brugbar tommelfingerregel er, at din lange farve og dine trumfer tilsammen bør udgøre omkring 16 af dine 25 kort, hvis du vil forsøge et Ultimo.
• Trumfer nok — otte trumfer kan nogle gange række, men ni er normalt minimum for at styre spillet frem til slutningen.
• En lang farve til kongen — en konge-ultimo kræver, at kongen sidder i en lang farve, typisk seks eller syv kort, så farven ikke er brugt op, når det sidste stik kommer.
• Lyt til meldingerne — de er obligatoriske og fortæller meget. En spiller, der melder 12 tarokker med pagat, er farlig, og de to andre bør straks alliere sig mod vedkommende.
• Hold øje med puljerne — har kongepuljen vokset gennem ti runder, mens pagatpuljen lige er tømt, kan en konge-ultimo være langt mere værd end en pagat-ultimo, selvom pagaten betaler 5 mere pr. spiller.
• Beskyt puljerne — der er en uskreven regel om, at det er vigtigere at forhindre en modstanders Ultimo end at jagte sit eget. Puljerne er en fælles værdi, og et tabt Ultimo er dyrt. Truslen om Nolo er et stærkt pressmiddel mod en spiller, der har meldt mange trumfer.

Tarok i Danmark i dag

Spillet lever stadig i organiseret form. Dansk Tarokforbund samler klubberne landet over, og på forbundets side findes både praktisk klubinformation og en grundig gennemgang af spillets historie gennem to århundreder, skrevet af Hans Jørgen Møller. Du kan læse mere om klubberne og historien hos Dansk Tarokforbund.

Der findes desuden en usædvanligt solid dansk litteratur om spillet, med regelbøger fra 1899, 1924, 1943 og 1988 — det er sjældent for et dansk kortspil. Vil du prøve spillet uden først at finde to medspillere, kan det spilles online under navnet Grosstarock.

Kan du lide gamle danske stikspil, ligger L’Hombre tættest på dansk tarok i ånd: også dét spilles mod uret, har et spansk-inspireret ordforråd og holdes i live af en forening. Flere af slagsen har vi samlet under gamle kortspil, og du kan se, hvordan familierne hænger sammen, under klassiske kortspil.

Kommer du fra moderne stikspil, er springet stort. Skat er tættest på i kompleksitet, men bruger kun 32 kort og har budgivning, som tarok ikke kender til, mens whist og bridge spiller med 52 kort og hverken har skisen eller puljer. Skal I derimod bare være tre til noget lettere, har vi samlet gode kortspil for 3.

Ofte stillede spørgsmål om dansk tarok

Er skisen den højeste trumf?

Nej. I dansk tarok er skisen et undskyldningskort, ikke en trumf. Den kan spilles i stedet for at bekende kulør, den kan aldrig vinde et stik, og den bliver liggende i din egen stikbunke. Det er kun i de østrigske tarokspil, at skisen er højeste trumf.

Er der budgivning i dansk tarok?

Nej. Der er hverken budgivning eller faste makkerpar. Kortgiveren får automatisk de tre ekstra kort og lægger tre væk i skaten. Under spillet opstår der ofte en uformel alliance mod den spiller, der ser stærkest ud.

Hvad er Ultimo?

At vinde rundens sidste stik med et af de fem Ultimo-kort: de fire konger eller pagaten. Pagat Ultimo giver 45 fra hver modspiller plus pagatpuljen, mens konge Ultimo giver 40 fra hver plus kongepuljen.

Hvad betyder Bagud?

At spille en konge eller pagaten til sidste stik uden at vinde det. Straffen er lige så stor, som Ultimo-gevinsten ville have været, og den tilsvarende pulje fordobles.

Hvor mange point er der i spil?

78 i alt. Ud over kortenes egne værdier tæller hvert vundet stik ét point og skaten ét. Man sammenligner sit resultat med 26, som er gennemsnittet, når 78 point deles mellem tre spillere.