Har du nogensinde været til en fest, hvor stemningen hang som en tung dyne over selskabet? Hvor alle var sådan lidt slatne i det? Det har de fleste af os. Så hvis du vil bryde isen og få folk til at grine, indtil tårerne løber ned ad kinderne, er der kun én løsning: At hive Det Dårlige Selskab frem.
Introduktion til spillet
Forestil dig et spil, hvor alt er tilladt. Hvor sort humor og upassende tanker er velkomne, ja, endda hyldet. Det er præcis, hvad du får med Det Dårlige Selskab. Det er et hylende morsomt selskabsspil, der får selv den mest kedelige tante til at grine som en hyæne, og gør dine kedelige venner sjove.
Spillet er fyldt med sorte svarkort og orange pointkort med ufuldendte sætninger, der bare tigger om at blive fyldt med de mest skøre og sjove svar. Det eneste kedelige øjeblik i dette spil er, når det er slut, eller en af jer skal på toilettet.
Regler til Det Dårlige Selskab
Reglerne er virkelig simple: Hver spiller får en håndfuld sorte svarkort med upassende og tossede sætninger eller ord. Antallet af kort på hånden kommer helt an på, hvor stort spillet er, og hvor mange deltagere I er.
I skiftes til at være dommer efter hver runde. Dommeren trækker et orange pointkort med en ufærdig sætning, og spillerne skal nu finde det perfekte svar fra deres kort. Dommeren læser pointkortene højt og udfylder den tomme linje med hvert enkelt svarkort, så alle kan grine med.
Herefter vælger dommeren rundens vinder, som får pointkortet. Det er så enkelt, at selv din bedstemor kan være med, hvis hun altså har en god portion sort humor.
Hvorfor elsker vi Det Dårlige Selskab?
Fordi det bryder alle grænser og sætter skub i ethvert selskab. Du får virkelig mulighed for at vise dig fra din mest skøre og kreative side, når du skal finde svar til de vanvittige og upassende sætninger. Spillet fjerner simpelthen alle hæmninger. Der er hverken nogle rigtige eller forkerte svar, og du kan lære spillet på få minutter.
Uanset hvad folk måtte mene, er spillets upassende humor bare noget, som sætter gang i den kedelige aften. Hvem kan modstå fristelsen til at kaste et svar som “En gammel toiletbørste” ind i sætningen “Jordemoderen fik sig et chok, da hun under fødslen hev _______ ud af den målløse mor”?
Hvordan vinder du Det Dårlige Selskab?
Der er ingen sikker vej til sejr i Det Dårlige Selskab. Det handler om at være kreativ, uforudsigelig og have en god portion humor. Men hvis du kender dommeren eller har en fornemmelse af, hvilken person det er, har du allerede en stor fordel.
Ellers er det bedste, du kan gøre, at prøve at forudsige forudsige, hvad der får dommeren til at grine. Jo mere uventet og vanvittigt dit svar er, jo større chance har du for at vinde. Så vær ikke bange for at tage chancer og gå all-in på det absurde.
Tips til nye spillere
Kast dig ud i det! Det Dårlige Selskab handler ikke om at finde det perfekte svar eller have den bedste humor. Det handler om at have det sjovt og slippe fantasien løs. I lige netop dette spil har du alle muligheder for at være så åndssvag og tosset, som du har lyst til.
Du kan uden bekymringer åbne op for det kartotek i hjernen, som er markeret med etiketten “Det sagde hun også i går”. Bare hver 100% dig selv, for så er du godt på vej til at vinde grinene fra dine medspillere.
Forskellige udgaver af Det Dårlige Selskab
Der findes flere forskellige udgaver af Det Dårlige Selskab. Der er det originale spil og hele fire udvidelser. Hvert efteråret udgiver de også en udvidelse, der hedder Det Dårlige Selskab – Året Der Gik Galt (efterfulgt af årstallet).
I hver af udgaverne er der fokus på på bestemte emner, som for eksempel politik, popkultur og meget andet. I Året Der Gik Galt er der mere fokus på trends og aktuelle begivenheder, som er foregået i det år, spillet udgives i.
Producenten har netop også udgivet et helt nyt spil, der hedder Det Dårlige Match, som kort handler om at skabe eller sabotere drømmedates til jeres venner.
Ofte stillede spørgsmål
Er du klar til at kaste dig ud i en aften fyldt med grin og pinlige øjeblikke, men står tilbage med nogle spørgsmål, så får du svar her.
Hvor kan jeg købe Det Dårlige Selskab?
Du kan finde spillet i de fleste supermarkeder eller hos din lokale boghandler. Du kan selvfølgelig også købe dem online.
Kan jeg spille Det Dårlige Selskab med familien?
Spillet kan sagtens spilles med familien, hvis alle har en god portion humor og kan tåle lidt plat humor. Er der børn tilstede, kan I måske bare undlade de mest upassende svarmuligheder.
Findes der forskellige udgaver af Det Dårlige Selskab?
Ja, der findes det originale Det Dårlige Selskab, fire udvidelser og årlige udvidelser. Derudover findes der Det Dårlige Match fra samme udgiver, som er lige så sjovt.