Ludo er et af Danmarks mest elskede familiespil – et farverigt kapløb, hvor op til fire spillere jagter hinanden rundt om brættet og håber på det helt rigtige terningkast. Reglerne er enkle nok til, at børn hurtigt er med, men der er en håndfuld detaljer – især om globus, stjerne og hvornår man egentlig må slå en modstander hjem – som ofte udløser diskussioner ved spillebordet. Denne guide samler de komplette regler, forklarer den særlige danske ludo-terning og giver svar på de spørgsmål, der oftest dukker op.
Hurtigt overblik
| Spiltype | Brætspil – terning- og kapløbsspil |
|---|---|
| Antal spillere | 2–4 |
| Egnet til | Hele familien (typisk fra ca. 6 år) |
| Brikker | 4 pr. spiller (16 i alt) |
| Terning | 1 terning – i Danmark med globus og stjerne |
| Spilletid | Ca. 20–30 minutter |
| Mål | Få alle fire brikker først i mål |
| Oprindelse | Indisk Pachisi; patenteret som Ludo i England i 1896 |
Hvad er Ludo?
Ludo er et brætspil for 2–4 spillere, hvor hver spiller råder over fire brikker i hver sin farve. Målet er at få alle fire brikker hele vejen rundt om banen og sikkert i mål, før modstanderne når det samme. Spillet hører til kategorien kapløbsspil – på engelsk “race game” – hvor et terningkast afgør, hvor langt du må flytte en brik.
Netop fordi held fra terningen vejer tungt, kan hele familien være med, og et barn kan sagtens vinde over en mere rutineret spiller. Det gør Ludo til et oplagt valg blandt klassiske familiespil, og spillet fungerer lige så godt som hyggeligt afbræk mellem mere taktiske brætspil for voksne. Et parti varer typisk omkring 20–30 minutter.
Brættet og brikkerne
Et ludo-bræt er kvadratisk og delt op i fire farvede hjørner – som regel rød, gul, grøn og blå. Hvert hjørne rummer en spillers hjem (også kaldet basen), hvor brikkerne står, før de kommer i spil. Fra hjemmet fører et farvet startfelt ud på den fælles bane, der løber hele vejen rundt om brættet, oftest med 52 felter i alt.
Brikkerne bevæger sig med uret rundt om banen og drejer til sidst ind i en farvet hjemmekolonne – en kort stribe felter, der leder ind til målet i midten. Kun dine egne brikker må gå op ad din hjemmekolonne; modstanderne kan ikke komme ind i den. Et komplet spil indeholder brættet, 16 brikker (fire i hver farve) og mindst én terning.
Den danske ludo-terning: globus og stjerne
Den største forskel mellem dansk Ludo og udenlandske udgaver er terningen. På den klassiske danske ludo-terning er to af siderne udskiftet med særlige symboler: en globus og en stjerne. Ifølge opslagsværket lex.dk er det siderne med 2 og 5, der er erstattet. Ludospil fremstillet uden for Danmark har ofte ikke denne terning, men bruger en helt almindelig terning med 1–6.
Spiller du med en almindelig terning, overtager sekseren typisk globussens rolle: den bruger du til at få brikker ud og til at få en ekstra tur. Symbolernes præcise funktion gennemgås i afsnittene nedenfor. Ludo deler i øvrigt interessen for netop terningen med andre terningespil, hvor kastet også styrer hele spillet.
Sådan gør du klar
- Vælg farve – hver spiller tager en farve og stiller sine fire brikker i det tilhørende hjem.
- Afgør rækkefølgen – alle kaster én gang, og den med det højeste kast (eller en globus/sekser) begynder. Derefter går turen med uret.
- Tjek jeres terning – aftal på forhånd, om I spiller med globus/stjerne-terningen eller en almindelig terning, så I bruger de samme regler hele vejen.
Sådan spiller du – tur for tur
At få en brik ud
Alle brikker starter i hjemmet og kan ikke flyttes, før de er kommet ud på startfeltet. For at få en brik ud skal du slå en globus (eller en sekser, hvis I spiller med almindelig terning). Har du ingen brikker ude på banen, må du efter de fleste regler kaste op til tre gange i træk for at ramme en globus eller sekser. Så snart du har brikker ude, kaster du normalt kun én gang per tur.
At flytte brikker
Viser terningen et tal, flytter du én brik det antal felter frem med uret. Du skal altid udføre et lovligt træk, hvis det overhovedet er muligt – også selv om trækket er ufordelagtigt. Slår du en globus eller en sekser, giver det i de fleste varianter ret til et ekstra kast, så du kan flytte videre bagefter.
Globusfelter – de sikre felter
Rundt om banen findes der globusfelter, som fungerer som sikre havne. Står en brik på et globusfelt, kan den ikke slås hjem. Lander du i stedet på et globusfelt, hvor der allerede står en modstanders brik, er det din brik, der ryger hjem i basen. En vigtig undtagelse er feltet lige ud for dit eget startfelt, der regnes som dit. Slår du en globus på terningen, kan du vælge at sende en ny brik ud – eller flytte en brik frem til det næste globusfelt på banen.
Stjernefelter – genvejene
Banens stjernefelter er genveje, der skubber brikkerne hurtigere mod mål. Lander en brik præcis på en stjerne, hopper den automatisk videre til det næste stjernefelt. En brik, der springer frem til en stjerne, kan dog ikke slå en modstander hjem undervejs, og du kan stadig selv blive slået hjem på en stjerne, hvis en modstander allerede står der.
At slå en modstander hjem
Lander du præcis på et felt med én enkelt af en modstanders brikker, slår du den hjem: brikken sendes tilbage til modstanderens hjem og skal slå en globus eller sekser for at komme ud igen. Det gælder dog ikke, hvis modstanderens brik er beskyttet – altså står på et globusfelt eller deler felt med en anden brik. Så er det i stedet din egen brik, der bliver slået hjem. Fordi du altid skal flytte, når du kan, kan du i sjældne tilfælde være tvunget til at slå en af dine egne brikker hjem.
At komme i mål
Når en brik har været hele banen rundt, drejer den op ad din egen hjemmekolonne og videre mod målfeltet i midten. Du skal ramme målet helt præcist med det rigtige antal øjne. Rammer du ikke præcist, må du i mange udgaver rykke det overskydende antal felter tilbage igen. Den spiller, der først får alle fire brikker i mål, har vundet.
Gode råd til at vinde
- Få flere brikker ud – med flere brikker på banen har du flere valgmuligheder på hvert kast og er mindre afhængig af held.
- Brug globusfelterne – parkér udsatte brikker på en globus, hvor de ikke kan slås hjem.
- Udnyt stjernerne – et kast til en stjerne kan sende en brik langt frem mod målområdet.
- Vej risikoen – at slå en modstander hjem er fristende, men vurder, om dit eget træk efterlader din brik ubeskyttet.
Ludos historie
Ludo stammer fra det indiske spil Pachisi, som har været kendt under det navn siden 1600-tallet, og den første europæiske omtale er fra 1694. Spillet blev patenteret som “Pacheesi” i USA i 1867 og som “Ludo” i England i 1896. Navnet kommer af det latinske ludo, der betyder “jeg spiller”. Du kan læse mere om spillets baggrund i opslagsværket lex.dk.
Varianter og slægtninge
Reglerne varierer meget fra udgave til udgave, og Ludo har flere berømte slægtninge i samme familie af kapløbsspil. I Tyskland hedder spillet Mensch ärgere Dich nicht, i England blev Sorry! styret af kort i stedet for terning, og i Frankrig kendes det som Jeu des petits chevaux. Moderne kortstyrede holdvarianter som DOG og Partners lader dig flytte både dine egne og din makkers brikker.
Vil du udforske flere spil i samme klassiske ånd, findes der også selvstændige brætklassikere som Kongespil og det gamle strategispil Kalaha. Og holder I af enkle regler og hygge, er kortspillet Pesten et oplagt næste spil for hele familien.
Ludo-familien
| Spil | Land | Årstal | Kendetegn |
|---|---|---|---|
| Ludo | England | 1896 | Dansk udgave med globus- og stjerneterning |
| Pachisi | Indien | Kendt fra 1600-tallet | Forløberen; spillet med stavterninger og skaller |
| Parcheesi | USA | Varemærke 1874 | Amerikansk udgave, ofte med to terninger |
| Mensch ärgere Dich nicht | Tyskland | Ca. 1910 | Tysk klassiker i samme familie |
| Sorry! | England | 1929 | Styres af kort i stedet for terning |
| Jeu des petits chevaux | Frankrig | 1936 | Fransk udgave med “små heste” |
| DOG / Partners | Moderne | – | Kortstyret holdvariant med makkerbrikker |
Almindelige fejl og misforståelser
- At springe sin tur over – du skal altid flytte, hvis et lovligt træk er muligt, også når det er ufordelagtigt.
- At slå hjem på en globus – en brik på et globusfelt er beskyttet; prøver du at lande der, er det din egen brik, der ryger hjem.
- At “gætte” sig i mål – du skal ramme målfeltet med det præcise antal øjne; ellers må du typisk rykke tilbage.
- At blande terningreglerne – aftal før spillet, om globus/sekser giver ekstra kast, så I undgår uenighed undervejs.
Kildehenvisninger
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvor mange brikker har hver spiller i Ludo?
Hver spiller har fire brikker i sin egen farve. Med fire spillere er der altså 16 brikker på brættet i alt. Alle fire brikker skal hele vejen rundt og i mål, før du har vundet.
Hvad betyder globus og stjerne på ludo-terningen?
På den danske ludo-terning er to sider udskiftet med en globus og en stjerne. Globussen bruger du til at få brikker ud og til at flytte frem til næste globusfelt, mens en stjerne på terningen og på banen fungerer som en genvej frem mod målet.
Kan man blive slået hjem, når man står på en globus?
Nej. En brik på et globusfelt er beskyttet og kan ikke slås hjem. Lander en modstander på globussen, er det i stedet modstanderens egen brik, der sendes hjem – med undtagelse af feltet lige ud for et startfelt.
Kan man slå sine egne brikker hjem?
Ja, det kan ske. Fordi du altid skal udføre et lovligt træk, når det er muligt, kan du i sjældne situationer være nødt til at flytte en brik ind på et felt, hvor en af dine egne brikker allerede står ubeskyttet, og dermed slå den hjem.
Hvor stammer Ludo fra?
Ludo nedstammer fra det indiske spil Pachisi, der har været kendt siden 1600-tallet. Spillet blev patenteret som “Ludo” i England i 1896, og navnet kommer af det latinske ord ludo, som betyder “jeg spiller”.