Snyd (kortspil) – regler, bluff og hvornår man råber snyd

Snyd er et af de få kortspil, hvor det er tilladt at lyve — og hvor du taber, hvis du lader være.

Man lægger kort med bagsiden opad og melder, hvad de er. Meldingen behøver ikke være sand. Til gengæld kan hvem som helst råbe »snyd«, og så vendes kortene op.

Reglerne læres på fem minutter, men der er et par detaljer, de fleste beskrivelser springer over — og uden dem går spillet i stå midt i første runde. Herunder får du hele gennemgangen: opsætning, spillets gang, hvornår man må råbe snyd, de to vinderregler, strategi og de mest udbredte varianter.

Hvad er Snyd?

Snyd er et afsmidningsspil med bluff. Et afsmidningsspil vil sige, at det gælder om at komme af med alle sine kort — den første med tom hånd vinder. Det særlige ved Snyd er, at kortene lægges skjult, så ingen umiddelbart kan se, om du taler sandt.

Spillet kendes internationalt som Cheat, Bullshit eller I Doubt It og spilles over hele verden under snesevis af navne. Selve reglerne er næsten ens overalt; det er mest navnet og et par smådetaljer, der skifter fra land til land.

Det, der adskiller Snyd fra andre afsmidningsspil som Olsen og Røvhul, er netop den skjulte information. I de spil ligger kortene åbent — i Snyd melder du en værdi, og de andre må vælge at tro dig eller lade være.

Sådan sætter du spillet op

• Tag jokerne fra. I spiller med et almindeligt spil på 52 kort.
• Brug to spil ved mange spillere. Er I flere end seks, så bland to spæt sammen — ellers får hver spiller for få kort, og spillet er ovre på et øjeblik.
• Del alle kort ud. Det gør ikke noget, at nogle får ét kort mere end andre.
• Sortér din hånd efter værdi. Det er halvdelen af arbejdet og giver dig overblik hele vejen igennem.
• Spilleren til venstre for kortgiveren begynder og melder es.

Sådan spiller du

Værdierne meldes i fast, stigende rækkefølge rundt om bordet:

Es → 2 → 3 → 4 → 5 → 6 → 7 → 8 → 9 → 10 → knægt → dame → konge → es igen

På din tur lægger du 1 til 4 kort med bagsiden opad og melder den værdi, der står for tur. Du behøver ikke at have kortene — du skal bare sige det. Du kan:

• Tale sandt. Lægge præcis det, du melder.
• Lyve helt. Lægge noget helt andet.
• Blande. Melde tre konger og lægge to konger og en femmer. Det er stadig snyd, men sværere at gennemskue.

Bemærk, at du skal spille. I grundreglerne kan man ikke passe, så når turen kommer til dig, og du ikke har den værdi, der står for tur, er du tvunget til at lyve. Det er netop dét, der har givet spillet sit navn.

Hvornår må man råbe »snyd«?

Det er den regel, de fleste beskrivelser springer over — og uden den går spillet i stå. Du må råbe »snyd« fra det øjeblik, kortene er lagt, og indtil den næste spiller har lagt sine kort oven på bunken. Er der først lagt kort ovenpå, er det for sent: man kan ikke gå tilbage og anfægte et træk fra tidligere i runden.

Alle ved bordet må råbe — ikke kun den næste i rækken. Der afgøres dog kun én udfordring pr. træk. Når kortene er vendt op, er resultatet enkelt:

• Kortene passede (spilleren talte sandt). Den, der råbte forkert, tager hele bunken.
• Kortene passede ikke (spilleren løj). Spilleren tager selv hele bunken.

Derefter er bunken tom, og turen går videre til spilleren efter den, der blev udfordret — uanset hvem der endte med kortene. Vedkommende melder den næste værdi i rækkefølgen og starter en ny bunke.

Sådan vinder du

Her er kilderne uenige, og valget ændrer hele slutspillet. Det vigtigste er, at I aftaler reglen, inden nogen er tæt på at vinde — ikke når situationen pludselig opstår.

Vi anbefaler regel A. Den gør slutspillet til spillets bedste del og er den mest udbredte i internationale regelsamlinger, fordi den belønner den, der tør bluffe sit sidste kort igennem.

Strategi og taktik

Råb altid snyd på det sidste kort. Det er spillets vigtigste enkeltråd. En spiller med ét kort tilbage skal melde den værdi, der står for tur, og sandsynligheden for at have præcis dét kort er lille. De fleste er tvunget til at lyve — så råb.

Tæl værdierne. Der er fire af hver værdi i spættet. Er der allerede lagt tre ægte konger, kan den næste, der melder to konger, umuligt tale sandt. Vil du være skarp til netop den slags regnestykker, hjælper det at kende hvor mange kort der er i et kortspil.

Skil dig af med dine sjældne kort tidligt. Har du kun ét es, så brug det, når esser står for tur. Gemmer du det, ender du med en hånd fuld af værdier, du aldrig får brug for.

Læg mange kort, når du taler sandt. Fire ægte konger på én gang er den bedste tur i spillet — du kommer af med fire kort, og hvis nogen råber forkert, får de hele bunken.

Spil i samme tempo hver gang. Det er sjældent ansigtet, der afslører folk. Det er, at de bruger længere tid, når de lyver.

Hold øje med bunkens størrelse. Ligger der tredive kort på bordet, er en fejlagtig udfordring meget dyr. Så er det ofte bedre at lade tvivlen komme den anden til gode.

Bemærk, hvem der tog bunken sidst. Den spiller sidder nu med mange kort — og ved præcis, hvilke værdier der er i omløb.

Varianter af Snyd

• Højere eller lavere. I stedet for en fast stigende rækkefølge må næste spiller melde én værdi højere eller lavere end den forrige. Det giver flere valgmuligheder og gør spillet mindre forudsigeligt.
• Med pas. Man må springe sin tur over i stedet for at lyve. Runden fortsætter, indtil alle har passet, eller nogen råber snyd.
• Verish’ Ne Verish’. Den russiske udgave (»tro — tro ikke«), hvor værdien aldrig skifter. Meldes der konger, skal alle melde konger runden igennem.
• Flere kort end meldt. Man må lægge fire kort og kun melde tre. Det kan udfordres som alt andet — og hvis ingen råber, er man ét kort længere fremme.
• Snyd med terninger. Der findes en terningeudgave, hvor man melder sit slag i stedet for sine kort. Forskellen er, at man i kortudgaven kender sin hånd fra start, mens terningerne er nye hver gang.

Snyd sammenlignet med andre bluff- og afsmidningsspil

Snyd er det eneste spil i tabellen, hvor alle kan gribe ind når som helst. I de øvrige venter man på sin tur. Det er grunden til, at Snyd fungerer så godt med mange spillere — ingen sidder passivt og venter.

Er I færre, og skal der stadig bluffes, er poker det oplagte valg. Skal der bare spilles hurtigt af med kortene, er 6 nimmt et bedre bud.

Hvem passer spillet til?

Snyd er velegnet til større selskaber og til grupper, hvor ikke alle er rutinerede kortspillere. Reglerne kan forklares på fem minutter, og der er ingen tung strategi at tabe på — kun mod. Vil du finde flere spil i samme genre, har vi samlet en hel række familiespil sorteret efter alder.

Det fungerer også overraskende godt med børn fra otte-ni år, som ofte er bedre til at gennemskue voksne end omvendt. En detaljeret international regelgennemgang med alle varianter findes hos Pagat, der er det anerkendte opslagsværk for kortspilsregler.

Ofte stillede spørgsmål om Snyd

Hvornår må man råbe »snyd«?

Fra kortene er lagt, og indtil den næste spiller lægger sine kort på bunken. Derefter er det for sent. Alle ved bordet må råbe — ikke kun den næste i rækken.

Hvad sker der, når nogen råber snyd?

Kortene vendes op. Passede de med det, der blev meldt, tager den, der råbte, hele bunken. Passede de ikke, tager spilleren selv bunken. Derefter fortsætter spillet med spilleren efter den udfordrede, som melder den næste værdi i rækkefølgen.

Hvor mange kort må man lægge ad gangen?

Mellem ét og fire. Du melder én værdi og lægger det antal kort, du siger — eller lader som om.

Hvordan vinder man?

Der findes to regler, og I bør vælge en inden. Enten vinder man ved at spille sit sidste kort uden at blive afsløret, eller også vinder man i det øjeblik, hånden er tom. Den første er den mest udbredte og giver det bedste slutspil.

Hvor mange kan spille Snyd?

Fra 3 til 10 spillere, bedst med fire til seks. Er I flere end seks, bør I blande to spæt sammen, så alle får kort nok til, at spillet varer.